Se ’Kursk’ udenfor lånekvoten i september på Filmstriben

Se Thomas Vinterbergs historiske ubådsdrama for 0 point i september på Filmstriben

Kursk (2018) er en nervepirrende historisk thriller instrueret af Thomas Vinterberg, der er baseret på den russiske tragedie fra 2000, hvor ubåden Kursk (K-141) forliste i Barentshavet med sin 118 mand store besætning.
 
Historien følger både besætningens kamp for at overleve efter en eksplosion ombord og de desperate forsøg på at redde dem. Filmen skildrer den klaustrofobiske og farlige situation, som besætningen står over for.

Vi følger samtidig de dybt bekymrede koner og deres frustrationer over for myndighederne, der nægter at fortælle nyt om besætningens tilstand, og redningsaktionen som der går politik i pga. spændinger mellem de russiske myndigheder og den internationale hjælpeindsats.

Filmen har en ret imponerende rollebesætning, herunder Matthias Schoenaerts, Léa Seydoux, Colin Firth og Max von Sydow.

På Filmstriben kan du se flere af Thomas Vinterbergs film. Vinterbergs film er karakteriseret ved deres rå ærlighed og evne til at fremkalde stærke følelser i publikum. Han formår at dykke ned i menneskets dybeste hjørner og udforske de mørkeste aspekter af vores natur. Hans værker tvinger os til at stille spørgsmål ved vores egne handlinger og samfundets normer.

Med sin evne til at skabe en autentisk atmosfære og trække fremragende præstationer ud af sine skuespillere, forbliver Thomas Vinterberg en af filmverdenens mest bemærkelsesværdige og indflydelsesrige instruktører.
Vinterberg debuterede med spillefilmen ’Festen’, der er et fremragende familiedrama og den første Dogme-film.

**

Som noget nyt i 2023 giver Filmstriben mulighed for, at alle brugere hjemmefra kan se månedens film for 0 point.

Månedens film er derfor en film, man kan altid se, selv hvis man allerede har brugt alle sine point for måneden.

Materialer