Se Esthers orkester (2022) på Filmstriben

Se ’Esthers orkester’ udenfor lånekvoten i december på Filmstriben

Se en rørende og hjertevarm komedie om en families udfordringer med sygdom for 0 point i december på Filmstriben

For Thomas (Johannes Lilleøre) har livet altid været noget, der skulle afværges, mens han har overladt det til sin kone, børnebogsforfatteren Esther (Annika Aakjær), at dirigere familiens rytme.

Men da hverdagen bliver vendt på hovedet, tvinges den distræte Thomas til at overtage dirigentstokken. Som familiefar og mand må Thomas holde fatningen, hente sine døtre og manøvrere rundt i, hvad der for alle andre bare er en helt almindelig, travl hverdag.

I bakspejlet gennemlever Thomas også dagen, hvor han møder Esther for første gang, og to skæbnesvangre døgn flettes sammen.

Filmen handler om en stærk, uperfekt og uforudsigelig kærlighedshistorie, og hovedpersonerne konfronteres med emner som tiden, kærligheden og døden.

Esthers orkester er Alexander Bak Sagmo’s spillefilmsdebut. Og udover Aakjær og Lilleøre finder man også skuespillere som Ulf Pilgaard, Stina Ekblad og Peter Gantzler på rollelisten.

Skulle du i stedet i løbet af julemåneden have lyst til at hygge med en god julefilm, kan du på Filmstriben kan du finde en række perler som f.eks. Love Actually (2003), Nøddebro Præstegård (1974) eller Mumitroldenes vinter (2017).

Og på Børnebiffen.dk kan man hele året se så mange film man vil skræddersyet til de 3-7 årige. Det eneste der kræves for at komme i gang med en masse gode film er dit bibliotekslogin.

**

Som noget nyt i 2023 giver Filmstriben mulighed for, at alle brugere hjemmefra kan se månedens film for 0 point.

Månedens film er derfor en film, man kan altid se, selv hvis man allerede har brugt alle sine point for måneden.

Materialer