Kolding:DOX - dokumentarfilmsfestival

Fra den 13. til 24. marts 2024 inviterer CPH:DOX og en række lokale kulturinstitutioner over hele Danmark dig til at opleve en række fremragende nye danske og internationale dokumentarfilm samt deltage i debatter og events. Vi fokuserer på de mest aktuelle emner, og i samarbejde med lokale kulturaktører har vi sammensat et skræddersyet program til KOLDING:DOX

Hvad kan du opleve på Kolding:DOX i år?

18. marts

IBELIN
Benjamin Ree / Norge / 2024
En ung, norsk gamer med et usædvanligt dobbeltliv i ‘World of Warcraft’ viser sig til sin families overraskelse at være en sand superhelt online. En gribende film om at overskride ens handicap og gøre en ægte forskel i andre menneskers liv.
19:00 - 20:45
Nicolai Biograf

19. marts

THE BONES
Jeremy Xido / Canada & Tyskland / 2024 / Verdenspremiere
Dinosaurus-fossiler er guld værd på et marked, hvor seriøse forskere og lykkejægere kæmper om at komme først til det næste store fund. En øjenåbnende adventure-dokumentar om knogler, cash og store egoer - og et absolut must for dinosaurus-fans.
18.30-20.30
Kolding Bibliotek

21. marts

EN VILD FAMILIE
Silje Jacobsen / Norge / 2024
En familie, der har skabt et idyllisk selvforsynende liv for deres fire børn tvinges til at genoverveje deres valg og forsøge at (gen)integreres i det moderne samfund, da tragedien uventet rammer dem. Radikale livsvalg møder dilemmaer i en livsklog film.
19.00-20.30
Kolding Bibliotek

22. marts

BOTTLE CONDITIONED
Jerry Franck / USA / 2023
Kom med til den flamske Pajottenland-region og lær mere om processen, traditionen og dramaet bag den sure lambic-øl, der oplever et stort comeback disse år.
17:00 - 18:25
Nicolai Biograf

23. marts

EKKO AF KÆRLIGHED
Zara Zerny / Danmark / 2023
En poetisk, rørende ærlig og livsklog film om livslang kærlighed, og det der bliver tilbage, når den forsvinder igen. Kærlighedens ekko runger i de efterladtes gribende, humoristiske og frem for alt livsbekræftende fortællinger.
14:00 - 15:20
Nicolai Biograf

Hvad er CPH:DOX?

CPH:DOX, Copenhagen International Documentary Film Festival, er en af de største dokumentarfilmfestivaler i verden. Den næste udgave af festivalen finder sted fra 13.–24. marts 2024.

Som noget nyt i 2022 lancerede CPH:DOX et samarbejde med 21 kommuner rundt omkring i landet, heriblandt Kolding Kommune, der præsenterede minifestivaler synkront med afviklingen af festivalen i København. Initiativet hedder DOX:DANMARK.


 

Læs mere på https://cphdox.dk/da/doxdanmark/kolding/

Støttet af Nordea-fonden, Kulturministeriet, Biografklub Danmark Fonden og DFI