Syg litteratur og film

Hvad vil det sige at være syg? Bliv inspireret her til film og litteratur, der beskæftiger sig med sygdommens mange former og farver.

Hvor faglitteratur kan forklare sygdom, kan skønlitteratur og andre kunstformer beskrive, hvordan det er at være syg. Vi bliver tilbudt en anden form for erkendelse og oplevelse, end de sundhedsvidenskabelige fakta om sygdom og sundhed kan give os. Kunst vil dog altid være en afspejling af det virkelige. En fortolkning, som vi kan leve os ind i og blive forført, fortryllet, chokeret, rystet og provokeret af. Alle følelser og stemninger kan være i spil, når vi læser en bog, ser en film eller betragter et maleri. 
 

”Nutidens litteratur er et virtuelt eksperimentarium, hvor læseren kan leve sig ind i sine egne og sine medmenneskers indre og ydre livsvilkår og omstændigheder. (..)

Skønlitteraturen er en af de mest avancerede ”teknologier”, vi har til at forestille os, hvordan verden ser ud, opleves og føles i et førstepersonsperspektiv, der er forskelligt fra vores eget."


- Anne-Marie Mai & Peter Simonsen fra Syg litteratur (2018)

Videre læsning og lytning: