Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For børn
Børn

Sommerbogen: læsekonkurrence

14.06.24 - 24.08.24
Koldingbibliotekerne inviterer alle mellem 6 og 15 år til at deltage i Sommerbogen 2024

Koldingbibliotekerne inviterer igen i år alle mellem 6 og 15 år til at være med i Danmarks største læsekonkurrence: Sommerbogen.

Det er gratis at deltage, og alle deltagere får en gratis bog, når læseudfordringsarket er afleveret på et af Koldingbibliotekerne. Samtidig deltager du i den nationale lodtrækning om de tre hovedpræmier om at gå amok i en boghandel.

Sommerbogen begynder den 14. juni og slutter den 24. august. 

Det skal du gøre for at være med

  • Hent et udfordringsark på biblioteket
  • Læse tre bøger og løse ti af læseudfordringerne
  • Udfyld tre anmeldelseskort på bagsiden af udfordringsarket
  • Afleverer det udfyldte udfordringsark på biblioteket i den bemandede åbningstid  og vælg en gratis gavebog
  • Du er nu med i lodtrækningen om de tre hovedpræmier

Du kan hente dit udfordringsark på et af Koldingbibliotekerne eller printe det selv.

Om hovedpræmierne

Der findes tre vindere ved lodtrækning blandt alle deltagerne. Hver kommune har et lod i puljen for hver 50 deltagere.

Hver præmie har en værdi af 3000 kr. Vinderne trækkes mandag den 2. september, og offentliggøres kort derefter på www.laesesporet.dk.

Vinderne af hovedpræmierne vil også blive kontaktet direkte af deres lokale bibliotek. Og eventet, hvor de tre vindere får lov at amok i en boghandel, skal være overstået senest den 15. oktober.