Om dette arrangement

Tid
10:00 - 18:00
Pris
25 kr.
Bibliotek
Target
For børn og deres voksne
Børn

Læs Amok i 8 timer

28.06.22
Læs alt det du kan på 8 timer! Mød forfatteren bag Gamerklassen, lav DIY, test din viden om bøger og løs en række læseudfordringer.

Læs alt det du kan på 8 timer! Hiv fat i vennerne og meld jer til sommerferiens sejeste dag på biblioteket, hvor vi skal læse i 8 timer, inden vi spiser pizza og siger farvel til hinanden.

I løbet af dagen kan I blandt andet lave sejt bog-merchandise som bogmærker og læsedagbøger. I kan quizze og teste jeres viden om bestemte bøger i kahoot og løse vilde og sjove læseudfordringer, som I aldrig har set dem før. Sidst men ikke mindst, kan I komme helt tæt på en lokal forfatter, når Helle Perrier, der har skrevet serien om Gamerklassen, kommer forbi. Helle fortæller om sine bøger og hvordan det er at arbejde som forfatter – og så giver hun også autografer. 

Praktiske oplysninger

Find puden og hyggetøjet frem - og husk en god madpakke og lidt solcreme. Vi skal være både ude og inde, hvis vejret er til det. Vi sørger for snacks og drikke undervejs og pizza inden vi siger farvel kl. 18. 

Arrangementet er for alle børn mellem ca. 9-12-år - og du er velkommen til at tage din far, mor, søster eller bror med og alle dine venner, hvis du har lyst. Husk at alle, der skal deltage skal have en billet.

Pris entré: 25 kr. (for pizza og snacks)

Helle Perrier

Den lokale børnebogsforfatter Helle Perrier har skrevet de populære serie Gamerklassen og Gamerklassen Global. Samt serien om pigen Lyra, der må kæmpe for at overleve i en verden, hvor vand er en mangelvare. Serien ”Den Gule Planet” som er første del i serien om Lyra vandt Niels Klim Prisen i 2021 for bedste science-fictionbog til børn og unge, hvor klima og FN's verdensmål er en del af handlingen. 

Læs mere om Helle Perrier

 

Materialer