Digte. Igennem Europa bevæger digteren (f. 1986) sig sansende i fragmentariske oplevelser af naturen, eksistensen og fællesskaberne, eller manglen på samme. Der er noget underliggende på spil, midt i kærligheden, midt i civilisationen, er der indslag af foruroligende hændelser og en mangel på individuelt ansvar
Se alle eksemplarer
Henter oplysninger
Detaljer om materialet - inkl. fagbøgers opstilling (DK5)
Type
Bog
Sprog
dansk
Emneord
Beskrivelse
Indhold: Der hvor vejen ender blindt ; I den stilhed der følger med tågen ; Ved et glemt hotel ; Tågen kom drivende ind over byen ; Jeg bliver boende lidt på et loftsværelse bag hovedbanegården ; Vi stimler sammen om de ulmende kul ; Det var hendes blik ; Det sørgeligste ved døden ; Togenes hvin til og fra perronerne ; Så kører vi op og ned med elevatorer ; Brændenælder, kamille vælter op i hjulsporet ; Ved øresund kræver toldere deres sildepant ; Vi vil et mønster, stjernehimmelen når det bliver tydeligt den ikke er en flade ; Ud på eftermiddagen stilner regnen af ; Vi sidder i kø ved de gamle vandreservoirer ; Tung sommerregn på forruden ; Hvis døden er en frugt der modnes i ens indre ; I de sydsjællandske lowlands stritter og bølger aksene som silke ; Den mørkegrønne mug på væggen ; Så alt for mange følelser, tårer der presser sig på i øjnene ; En dag er der ingen der spørger, hvor vi kommer fra ; Vores legemer strækker sig, sammensnoede ; En flok måger letter ; Siden den der bevæger sig blev lovløs ; På færgen stirrer vi på skummets skiftende mønstre ; Det er en gammel kraft vi er ude efter ; Strømmen er stærk omkring øerne ; Jeg løber og klatrer i klipperne ; I luften mellem klipperne forstår jeg at luften også bærer ; På det højeste sted på øen ligger en gravvarde ; Vandoverfladen bevæger sig i bittesmå modstridende retninger, den ; Jeg aer hendes kæbe, slikker hendes hals ; Store fnug falder langsomt ned over blågårdsgade ; Hun siger at sproget ikke er mit ; Jeg danser oppe i en seng ; Et vinterhavs mørke udvider sig hurtigere end blikket ; Hun smager lidt salt, lidt sødt ; Hun siger hun gerne vil annullere sig selv ; Hun og jeg havner tilfældigt på samme bar ; Hvis ikke universet udvidede sig ; Har i set insekterne komme tumlende i forsommeren med deres lange tynde ben? ; Eller de korte nætter nordpå, somrenes vanvid dér, vævet af alger ; Nu forstår jeg øerne som bjergtoppe ; Det skumrer, jeg er faret vild, øens kant er flosset ; Til sidst vælter den ene bølge efter den anden ind over os, i guld og sort ; I skoven fandt jeg en champignon, jeg ikke tør spise fordi jeg ikke er ; Da jeg købte ind var en vakuumpakket krabbe nedsat til halv pris fordi ; Vi søger ind i skyggen med støvede skosåler og duggede sodavander ; Vi lægger os på den varme vej for at samle styrke ; Drabelige, hoverende, wakamajos, hvordan ville her ellers se ud? ; Mellem murene samler jeg bjerge af korn ; Sent på eftermiddagen går vi i stå i døren ; Langs de sidste sorte skove ; Der er stadig lidt gletsjer tilbage øverst på alperne ; Jeg tror jeg må savne jer ; I bilens motor synger et middelalderkor ; Vi kører langs floderne hvor vi druknede vores udtjente kæledyr ; Hører vi bomberne flænge luften om natten ; Eller vi går væk fra motorvejen ud mellem kaktusserne hvor støvet ; Vi rækker tungerne ud og hiver efter vejret ; Når skyggerne strækker sig og værelserne viser hvor støvede og gyldne de er ; En gamling på bænken glipper med øjnene mod lyset ; Varmen slår ned over vejen ; Vi gør hvad vi kan for at få vores tilværelser til at hænge sammen ; Vi træder hen over autoværnet og ud i den bløde kaktusørken ; Jeg kan ikke se hvor lyset kommer fra det er ligesom overblændet, for meget ; Vi gemmer os og det bliver vores mulighed for at leve et liv ; En flaksen under spærrerne ; Støvet blæser gennem en landsby ; Støvet bevæger sig med åndedrættene som danner ; Emmanuel siger det er som om vi er nødt til at finde en måde ; Det grønne i flaskeskår vi finder i strandkanten ; En kjole ligger i en bunke på gulvet ; Lyset må rejse til det møder noget at lyse på ; Der er et stort løfte i et fløjt fra gården ; Der er allerede kommet lidt spindelvæv mellem askebægeret og plastikstolen ; I morges løb vi mellem skorstenene
ISBN
9788702249095
Udgave
1. udgave, 1. oplag (2018)
Omfang
87 sider
Forlag
Gyldendal
Målgruppe
voksenmaterialer
Anmeldelser
Information, 2018-01-20
Information, 2018-01-20Weekendavisen, 2018-02-09
Weekendavisen, 2018-02-09Lektørudtalelse
Digtene har en langsomhed over sig, og de dvælende melankolske billeder besidder en næsten transparent kølighed i deres fragmentariske afkodning af natur, eksistens og fællesskaber. Der er noget underliggende på spil, der er indslag af foruroligende hændelser og en mangel på individuelt ansvar i teksterne. Jeg læser enkelte sentenser igen og igen, fordi det simpelthen er så præcist og så smukt beskrevet. Digtene fremstår i en lidt henført og bevæget løs poetisk form, der iklæder temaet en ængstende tone. Enkelte billeder går igen og skaber en samhørighed i digtene, der på den måde kan læses enkeltvis, som små suiter eller som langdigt. En utroligt vellykket digtsamling
Anmeldelse af: Vi er her af Liv Sejrbo Lidegaard
I sin betoning af fællesskabet rækker digtene ud efter sammenhænge, der omfatter andet og mere end det menneskelige. Kærligheden, kroppen og begæret er en konkret og uafviselig realitet i digtene, men...
Læs mere på Litteratursiden