Som i flere andre af forfatterens populære historiske romaner, er vi i Nordjylland. Denne gang i selve Aalborg, året er 1783, og Elefantapoteket er rammen om en historie med en god del lokalkolorit og levende hverdag. Her er både upstairs og downstairs, intriger og frivole vitser. Det er en beundringsværdig research. Hovedfiguren er Louise Frederiksdatter, apotekerens hustru. Efter 12 års ægteskab bliver hun uventet gravid efter et noget fugtigt maskebal, hun kan sært nok intet huske, så meget drak hun vist ikke? Historiens etiske centrum er nu spørgsmålet: skal moderen amme selv? Kan "man" i den grad "følge naturen"? Hun har dog ikke mælk nok, så en ung amme bliver ansat. Husets herre indfanges ganske som babysønnen af ammen, Anne Lisbeth; og hvad er det forresten, at naboen, hr. Thøgersen har gang i overfor fruen? Medikamenterne fra Elefantapoteket kan bruges til meget. Det er en farverig og underholdende historie, og detaljerne fra livet i og omkring det store borgerhus er vidunderlige. Det spøjse talesprog er måske i pagt med tiden, men det skaber en sær kontrast til plottet. Nærmest som at se en film af Polanski blandet med Morten Korch