Tom Petty live i Horsens, 2012. Kilde: Wikimedia
Tom Petty live i Horsens, 2012. Kilde: Wikimedia

Tom Petty er død

Verden vågnede i tirsdags op til nyheden om, at rocklegenden er død efter et hjerteanfald. Han blev 66 år gammel.

Tom Petty var særlig kendt som frontfigur i sit eget band over 40 år, Tom Petty and The Heartbreakers, bl.a. gennem stærke numre som ’You Don’t Know How It Feels’ og ’American Girl’, og diverse soloudgivelser, med det store hit ’Free Fallin’. 

Det var virkelig som sangskriver, at Petty udmærkede sig; en af mine egne yndlings er f.eks. denne lille bid fra ’You Don’t Know How It Feels’, der både er provokerende (gæt selv hvordan) og lyrisk skarp, med at ”vokse sig ung”:

 

People come, people go
Some grow young, some grow cold
I woke up in between
A memory and a dream

So let's get to the point, let's roll another joint
Let's head on down the road
There's somewhere I gotta go
And you don't know how it feels
You don't know how it feels to be me

 

Men Petty var også medlem af ’supergruppen’ Traveling Wilburys, som han dannede sammen med nogle svimlende store navne, både set på dengang og så nu: Jeff Lynne, fra Electric Light Orchestra; George Harrison, en Beatle; rockabilly-stjernen Roy Orbison; og sidst, men ikke mindst: Nobelprismodtageren, Bob Dylan.

For at ære Pettys minde har vi her samlet nogle af de ting, både af og om Petty, vi har på biblioteket: DVD'er og CD'er, gode bøger. Lyt igen eller lyt for første gang!

Materialer