Maden mellem os

28.03.19
I ugerne 14-18 går Koldingbibliotekerne på opdagelse i maden som kulturfænomen og som samlingspunkt. På tværs af kultur, tid, sted og generationer.

I forhold til den mad vi spiser, tager vi flere gange dagligt et aktivt valg. Vi bruger mange timer ugentligt på at lægge madplaner, købe ind og tilberede maden, og de enkelte husstande bruger en stor del af økonomien på madbudgettet. I de senere år er der samtidig kommet en større bevidsthed om, hvilken madkvalitet vi forventer, hvor flere og flere vælger økologiske varer og generelt har fokus på, om de enkelte varer er bæredygtigt produceret. Mad fylder med andre ord meget i den enkeltes og familiernes dagligdag.

I ugerne 14-18 går Koldingbibliotekerne derfor på opdagelse i maden som kulturfænomen og som samlingspunkt i kampagnen ”Maden mellem os”. Det gør vi sammen med Danmarks Radio og landets øvrige biblioteker. Temaet har fokus på det, der sker omkring måltidet og mellem mennesker, når de deler det. På tværs af kultur, tid, sted og generationer.


 

Danskernes madkultur

Madkulturen i Danmark har løbende ændret sig, og i dag synes maden at være noget, der skal kunne laves i en håndevending. Undersøgelser viser, at danskerne ikke bruger lang tid på hverken at lave maden eller at indtage den. 32 % af danskerne bruger under 15 minutter på at lave aftensmad, mens 17 % af danskerne bruger under 15 minutter på at spise aftensmad (kilde: Madkulturen 2018).

En travl hverdag hersker også ofte hos danske familier, og selvom maden burde være omdrejningspunkt for samling, ser det ud til, at det oftere og oftere kun sker ved særlige lejligheder. Ifølge undersøgelser spiser hver fjerde dansker alene – og faktisk er det kun 32 % af danskerne, som spiser aftensmåltidet sammen med to eller flere (kilde: Madkultur 2017). I danske familier er der ofte fritidsinteresser og lignende på programmet, som gør aftensmåltidet til en flygtig begivenhed.

Det fælles måltid er idealet i dag, men desværre er idealet langt fra virkeligheden. Generelt vægtes værdier som nærvær og deltagelse højt, men det kan være svært at praktisere i en hektisk hverdag, hvor tingene skal gå stærkt, og det er vigtigt at ”være på” og holde sig opdateret på de sociale medier m.m. Ændrede familieformer, flere singlehusstande og lokkende tilbud om hurtige og nemme måltider udfordrer den måde vi spiser på, men samtidig er ønsket om at være en del af et fællesskab i høj kurs. Faktisk er 32 % af danskerne af den holdning, at godt selskab er vigtigere end selve maden (kilde: Madkulturen 2017). 


 

Mad i litteraturen

Maden spiller også en stor rolle i litteraturen, og ofte kan man læse værker, der fortæller så indlevende og detaljeret om mad, at læseren får stimuleret både smags-, syns- og følesansen. 

”Men da Mrs. Hussey havde travlt med at komme ud og skændes videre med manden i den blårøde bluse, der stod og ventede, og da hun tilsyneladende kun opfattede ordet musling, for hun hen til en dør, der stod åben ud til køkkenet, og mens hun skrålede ”en musling til to,” forsvandt hun. ”Tror du én musling kan gøre os mætte, Queequeg?” spurgte jeg. Den triste udsigt blev dog modsagt af varme og krydrede dufte fra køkkenet, og da den dampende chowder kom ind, blev mysteriet på herligste vis opklaret. Hør blot, kære venner! Den var lavet på lækre små muslinger, ikke meget større end hasselnødder, og blandet med knuste beskøjter og små stykker saltflæsk; dertil masser af smør og overdådigt tilsmagt med salt og peber.”

Værket Moby Dick af Herman Melville er et godt eksempel på en detaljeret beskrivelse, som får tænderne til at løbe i vand. Når man først én gang har bidt mærke i, hvor ofte måltidet og maden er omdrejningspunkt i litteraturen, opdager man, at maden rækker langt ud over det essentielle og ernæringsmæssige behov.


Læs mere

Materialer