Ereolen GO! // find børnebøger online

28.09.16
Nu behøver du ikke længere dele din eReolen med sønnike. Der er nemlig kommet et helt nyt selvstændigt site, eReolen Go, som er dedikeret til at hjælpe børn og unge i alderen 7-14 år med at finde e-bøger og lydbøger fra biblioteket.

eReolen har fået en lille ny, så nu er det lettere for børn og unge at finde fritidslæsning med bibliotekets e-bøger og lydbøger. I starten af september blev eReolen Go! lanceret, som et målrettet initiativ, der gør det nemmere for de 7-14 årige selv at finde og vælge de bøger, de gerne vil læse på deres tablet eller lytte til.

Få inspiration på eReolen Go!

eReolen Go! indeholder alle børnematerialer fra eReolen, og formålet med at præsentere materialerne på en selvstændig side er, at understøtte og motivere børnene til læsning i fritiden. Du finder således mere end 4000 bøger her. eReolen Go! vil inspirere med masser af spændende boglister, nyheder og videoer om e-bøger og lydbøger, så børnene får tilbudt de bøger, de gerne vil læse.

Hen App eller brug hjemmeside

Du kan både bruge eReolen Go via hjemmesiden ereolengo.dk og  via app: eReolen Go

Adgang for alle i Kolding Kommune

Du logger på eReolen og eReolen GO! med dit biblioteksnummer og adgangskode. Har man ikke et biblioteksnummer skal man henvende sig på biblioteket og blive oprettet.

>> Læs her hvordan bliver børn oprettet som lånere