Om lix- og let-tal

Find de rigtige bøger til dit barn!

Vejen til at blive en god læser foregår i små udviklingstrin. Og det kan måles. Lix- og let-tal angiver hvor svære bøgerne er. I skolen måler lærerne, hvordan dit barns læseudviklingsniveau udvikler sig ved at bruge lix-tal og/eller let-tal. 

På Koldingbibliotekerne inddeler vi bøgerne til begynderlæsning efter lixtal. Her kan du se, hvor du skal lede, hvis du kender let-tallet:

  • Let-tal 5-12 står på hylden med let 0 
    (svarer til lix 0-5)
  • Let-tal 13-17 står på hylderne med let 1 
    (svarer til lix 5-10)
  • Let-tal 18-19 står på hylden med let 2
    (svarer til lix 10-15)
  • Let-tal 20 og op står på hylden med let 3
    (svarer til lix 15-25)

Oversigten over lix- og let-tal står fremme på alle vores hylder med bøger til begynderlæsning. Vores hylder er opdelt efter let 0, let 1, let 2 og let 3. Det er vores egen opdeling.

I fritiden skal dit barn læse mere af lyst end efter lix- og lettal.

Søg efter lix- og let-tal på koldingbib.dk

Vil du f.eks. søge på lix-tal 13, skal du søge med: ix=13

Vil du f.eks. søge på let-tal 7, skal du søge med: ll=7

Her på vores hjemmeside kan du også søge på dit barns alder, skriv f.eks. Fra 7 år i søgefeltet på toppen af siden. Klik på seriens navn for at finde flere bøger i samme serie, som dit barn allerede har læst.

Alle søgninger på vores hjemmeside kan afgrænses på materialetype, målgruppe, emne, forfatter, år og sprog ved at vælge til og fra ude i venstre side af menuen på PC eller ved at klikke på knappen "Afgræns din søgning" i mobilbrowser.

Om let-tal

Læsevejleder Lis Pøhler opfandt "LET-tallet" i efteråret 2000 i samarbejde med lærere fra Skovvangskolen i Glostrup. Du kan læse mere om baggrunden, og hvordan LET-tallet fungerer, her:

https://laesning.dk/let-tal/