Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokalitet
Torvet
Target
For alle
Unge

B-SIDE

16.11.20 - 29.11.20
Udstilling med Ungelab

// Arrangeret af Ungelaboratoriet \\

Du tænker givetvis at verden er i en kaoslignende tilstand. Det er den på mange måder også, men krisetilstande rummer også en åbenhed. Verden er – og har altid været – foranderlig og der kommer altid noget efter. 

Der er altid flere sider. 

Et kassettebånd har to sider. Når du har hørt den ene kan du vende det og afspille den anden. Magasinet består kun af sider. 

Lyt til båndene og bladre i siderne. Oplev hvordan det er i konstant forandring alt efter hvordan lyd og illustration kombineres. 

"undergangen findes
overlevelsen findes" 

og ikke mindst foranderligheden findes og har været afsættet for denne udstilling, produceret og kurateret af Ungelaboratoriet.

Udstillingen åbner med Online fernisering 16. november kl.17 via Jazz i Trekantens Facebook-side og YouTube, og kan besøges på Torvet på Kolding Bibliotek d. 16.-29. november i bibliotekets åbningstid.

Ungelab er: 

Klara Bloch-Norup, Nina Gantriis Møller og Mille Marie Elmkjær Schlünsen på den visuelle del.

Og så Josephine Denice, Carl Aksel Sundien og Laurits Steen Møberg på lyd.