Foto: Jørgen Angel

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
50 kr.
Bibliotek
Lokalitet
Bryggeriet
Target
For unge og voksne
Musik

Patti Smith: Rockmusikkens poetiske aktivist

26.10.21
Musikforedrag v. kulturjournalist og forfatter Jan Poulsen om Patti Smiths liv og karriere

BEMÆRK: Arrangementet er flyttet fra d. 6. april

Hun omtales som en af rockens grand old ladies, men det er en alt for fattig beskrivelse af den 74-årige Patti Smith, der i dag har et større publikum hos læserne end hos lytterne.

Hamskiftet skete i 2010 med udgivelsen af den prisbelønnede bog Just Kids, hvor hun fortæller om sine unge, stræbsomme år i New York City, da hun som spirende digter hutlede sig igennem tilværelsen i et forsøg på at indfri sine kunstnerdrømme. Bogen blev en international bestseller, og tusinder af danskere har også læst den.

Forinden havde Patti Smith dog i 35 år glædet rockpublikummet med en stribe kompromisløse lp’er med sange med stærke, poetiske tekster, lige som hun har turneret i ét væk og optrådt på ydmyge spillesteder såvel som i nogle af verdens smukkeste koncerthuse. 

Hun har haft hits med sange som ”Because The Night” og ”Power To The People”, men berømmelse har aldrig været hendes drivkraft.

Patti Smith er også billedkunstner og fotograf, hun er politisk engageret og aktivistisk, og fremfor alt er hun en kolossal inspiration og rollemodel for utallige unge piger og kvinder verden over.

Selv gør hun ikke noget stort nummer ud af sine mange bedrifter, men omtaler konsekvent sig selv som ”arbejder”.

Om oplægsholderen Jan Poulsen

Jan Poulsen har mødt Patti Smith ved flere lejligheder og fortæller i dette spændende foredrag om hendes liv og karriere, og undervejs spiller han udvalgte sange fra hendes plader.

Jan Poulsen har skrevet adskillige bøger om musikere, bl.a. om Sort Sol, Eik Skaløe, David Bowie og senest om Iggy Pop.

 

Materialer