Om dette arrangement

Tid
11:00 - 12:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokalitet
Torvet
Target
For unge og voksne
Musik

Drachmann møder Doctor Django

31.10.20
Litteratur og musik på Kolding Bibliotek

Den danske digter Holger Drachmann (1846-1908) forholder sig til det originale, musikalske univers hos gruppen Doctor Django and His Nurses. Tekst og musik mødes og skaber sammen en ny virkelighed - på den anden side.

Drachmann Selskabet i Kolding reciterer tekster af den danske digter og kunstmaler, Holger Drachmann, imens Doctor Django and His Nurses leverer musikken.

Til lejligheden har selskabets formand, Lars Stig Duehart, udvalgt musiknumre fra gruppens seneste LP "You Are My Valentine," som særligt vækker genklang hos Drachmann. Det skaber et bemærkelsesværdigt møde imellem 100-årig litteratur og nutidige toner.

Om Doctor Django And His Nurses

Doctor Django and his Nurses spiller originalmusik, der er destillatet af en musikalsk smeltedigel med elementer af jazz, blues og progressive toner. Kombinationen af guitar og violin i forgrunden giver gruppen sin egen klangfarve - og hér er for en gangs skyld en violin, der ikke læner sig op ad swingtraditionen. Den franske violinist, Jean-Luc Ponty, hørte gruppen i efteråret og kaldte Django's violin "meget amerikansk".

De sidste par år har bandet turneret i Frankrig og Tyskland med ganske få koncerter i Danmark. Gruppen består af: Doctor Django (violin & vokal), Enrico Rosa (guitar), Emilian Tupa (bas) og Henrik Nielsen (trommer).