Om dette arrangement

Tid
18:30 - 21:00
Pris
50 kr.
Bibliotek
Lokalitet
Bryggeriet
Target
For unge og voksne
Musik

Bob Dylan: Forever young?

12.10.21
Koncertforedrag om Dylans musikalske forvandlinger v. musikformidler og musiker Thomas Ulrik Larsen

BEMÆRK: Arrangementet er flyttet fra d. 21. april

Med en snart 60 år lang karriere er der nok mange, der tager Bob Dylan for givet. Thomas Ulrik Larsens koncertforedrag om Dylan gør holdt ved de steder, hvor sangskriveren knuste verdens billede af ham og gjorde præcis det, ingen forventede eller ønskede.

Folk-musikeren, der satte strøm til hegnet i 1965. Den jødiske samfundskritiker, der blev genfødt kristen i senhalvfjerdserne. Bohemen, der kickstartede Farm Aid i 80’erne. Eneren, der pludselig blev bandmedlem i Travelling Wilburys. Sangskriveren, der overhalede romanforfatterne og modtog Nobels litteraturpris.

En oplagt introduktion til Bob Dylans liv og karriere, hvor Thomas Ulrik Larsen også selv spiller og synger nogle Dylan-numre undervejs.

Om oplægsholderen Thomas Ulrik Larsen

Thomas Ulrik Larsen er uddannet i musikvidenskab og pædagogik på Københavns Universitet og var i mange år musikskribent for bl.a. GAFFA, Musikeren, Ud & Se, Politiken og svensk MM.

Thomas har også været medvært i DR på P6 Beat i serien ”P6 Beat elsker…” om Gasolin’ og Pink Floyd. Derudover er Thomas musikskolelærer, guitarist og sangskriver med fire album-udgivelser på cv’et under sit alias, Lysår.

 

Materialer