Om dette arrangement

Tid
16:30 - 18:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokalitet
Store sal
Target
For voksne
Foredrag & debat

Rejsecafé: På familieeventyr i campervan gennem Europa

01.03.22
Kan man tage på lange rejser med børn? Hør hvordan i et foredrag om en families store rejse i Europa

Kan man rejse på lange rejser med børn? Nikolaj Wessel Witte siger ja og viser hvordan i et foredrag om hans families seks måneder lange rejse gennem Europa. Resultatet af livet på landevejene ændrede globetrotterfamiliens liv for altid og lærte både voksne og børn så meget om sig selv og hinanden.

At pakke huset ned og flytte ind i en campervan, at skifte egne værelser og soveværelser og stue og køkken og toilet og bad og kontor og kælder og … ud med under 10 kvm og et hjem på hjul, det var nervepirrende.

Tag med på en rejse igennem lande, følelser, frustrationer, løsninger, sammenhold, kærlighed, nærvær, nysgerrighed…

I Nikolaj Wessel Wittes foredrag om Europa i campervan kommer vi på seks måneder gennem Danmark, Tyskland, Frankrig, Spanien, Portugal og i det hele taget både en forståelse af det at rejse og selve valget om ikke at følge strømmen. Rejsen var både en rejse ud af hamsterhjulet og en rejse ind i oplevelser.

Om Nikolaj Wessel Witte

Nikolaj Wessel Witte har over 20 års erfaring som foredragsholder, og han har holdt foredrag i hvert et hjørne af Danmark om sine rejser.

Nikolaj har rejst over det meste af verden, besøgt samtlige beboede kontinenter og skriver også om rejser på Facebook som far i Globetrotterfamilien.

Som rejsende er Nikolaj fascineret af mennesker, mødet med fremmede kulturer og ikke mindst at sætte sit eget liv i et andet lys. “Gennem rejser bliver man klogere på sig selv, ” siger han.