Om dette arrangement

Tid
17:30 - 21:00
Pris
50 Kr
Bibliotek
Place / Room
Bryggeriet
Target
For voksne
Bestil billet(ter)
Film & TV

DOX:DIREKTE #1: Hunting for Hedonia

22.03.19
Bor lykken i hjernen? Kan man kurere depression med elektroder? Ny dansk film om hjernens mysterier!

Hjernen er et af den moderne medicins store mysterier. Vi ved mere om, hvad vi ikke ved, når det kommer til vort mest komplekse organ. Vor viden om hjernen er imidlertid i stor vækst – og det samme er både psykiatrien og medicinalindustrien. Og nu nærmer vi os (måske!) et punkt, hvor vi ikke blot kan kurere depressioner, men ligefrem øge lykken og måske endda forbedre vores hjerner gennem teknologien. Spørgsmålet er, om vi skal gøre det, bare fordi vi kan? Og hvem bestemmer, hvad der er normalt?

 

Den såkaldte Deep Brain Stimulation blev først udviklet helt tilbage i 1960’erne, men blev siden frosset ud i et stadig mere politiseret forskningsmiljø. Nu er den tilbage, og i mellemtiden har teknologien indhentet visionerne. Pernille Roses film med manus af videnskabsjournalisten Lone Frank ser på udviklingen og stiller de store spørgsmål – og lader de skarpeste hjerner svare på dem. En på alle måder tankevækkende film.

Efter verdenspremieren stiller vi om til live-transmitteret debat med filmens instruktør, Pernille Rose Grønkjær, videnskabsjournalist Lone Frank, filosof Klemens Kappel og professor Poul Videbech. Journalist Anja Bo modererer debatten.

(Filmens varighed: 80 min.)

Arrangementet er en del af DOX:DIREKTE

Koldingbibliotekerne inviterer i slutningen af marts og starten af april i samarbejde med CPH:DOX til minidokumentarfestivallen DOX:DIREKTE, der foregår d. 22., 25., 27., og 28. marts samt d. 2. april. Årets program byder bl.a. på film omkring Karl Ove Knausgård, Elena Ferrante og Stieg Larsson!

Se hele årets program her:

   >>DOX:DIREKTE 2019 på Kolding Bibliotek