Om dette arrangement

Tid
16:00 - 18:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokalitet
Mødelokale 1
Target
For børn
Børn

Faktabogklub for børn

21.05.24
En klub for dig, der gerne vil mødes med andre børn, som også elsker at løse verdens mysterier!

"Er du vild med at læse om nye opdagelser og hvordan ting fungerer? Vil du gerne finde ud af, hvor gammel is kan blive? Hvor hurtigt er verdens hurtigste tog? Hvor stor er vores galakse? Så er dette en klub for dig, der gerne vil mødes med andre børn, som også elsker at løse verdens mysterier!
 
Det er lige meget, hvor god du er til at læse eller hvor meget og hvor tit, du læser. Vi undrer os sammen og finder svar på alle mulige spørgsmål om verden, og om hvordan ting virker. Vi bruger bøger og går på nettet. Måske laver vi også eksperimenter, quizzer og spiller spil. 
  
Børnebibliotekaren har en stak bøger med, som du kan låne med hjem. Vi taler om bøger og deler dem med hinanden. Vi laver udstillinger med de faktabøger, som vi synes, at andre børn skal læse, og vi anbefaler dem på bibliotekets hjemmeside.

Du er med til at bestemme klubbens navn og regler, og der er altid snacks!

Hvornår og for hvem er der faktabogklub?

Faktabogklubben er for dig, der er mellem 10 og 12 år.

Vi mødes en gang om måneden fra klokken 16-18 i børnebiblioteket på Kolding Bibliotek.

Datoer for foråret 2024

  • Tirsdag den 23. januar klokken 16-18
  • Tirsdag den 20. februar klokken 16-18
  • Tirsdag den 19. marts klokken 16-18
  • Tirsdag den 23. april klokken 16-18
  • Tirsdag den 21. maj klokken 16-18

Skal man tilmelde sig?

Du må gerne tilmelde dig, men du behøver ikke. Du kan bare dukke op, hvis du er nysgerrig efter at se, om faktabogklubben er noget for dig, og du er altid velkommen til at tage en ven eller en voksen med.
 
Har du spørgsmål til bogklubben, er du velkommen til at skrive til børnebibliotekarene på: bibborn@kolding.dk.