Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Lokalitet
Danmark
Target
For alle
Aktivitet

Luther på Lystavlen

02.10.17
Den 31. oktober 2017 er det 500 år siden, Luther slog sine teser op i Wittenberg, og det markeres gennem forskellige kirkelige og kulturelle begivenheder.

Luther på Lystavlen består af et besøg på Kolding Bibliotek, hvor du kan gennemgå tidslinjen ”I Luthers fodspor”. På tidslinjen, der består af fem poster, kan du læse den historiske baggrund for Reformationen, og du kan gennemføre nogle prøvelser eller opgaver, der giver dig mulighed for at opleve Martin Luthers historie på egen krop.

Efter at have gennemgået tidslinjen kan du lave ”Knæk Koden” på biblioteket, hvor du svarer på spørgsmål om reformationen ud fra den viden, du har læst dig til på de fem poster.

Tidslinjen er lavet til skoleklasser fra 7. - 10. klasse, men alle er velkomne til at prøve den.

Tidslinjen er skabt i samarbejde mellem SKIK (Skole og Kirke i Kolding) og KOLDINGBIBLIOTEKERNE. Elise Theil og Lisbet Thorøe Larsen har bygget og konstrueret posterne 1,2 og 4 med hjælp fra elever fra HANSENBERG og materialer fra SKATKAMMERET - og projektet er støttet af PULJE TIL KULTURSAMARBEJDER I DEN ÅBNE SKOLE.

Er du skolelærer og vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Ellen Ravn Bertelsen på mail: elrb@kolding.dk