Se "Journey to Italy" udenfor lånekvoten i november på Filmstriben
Se Roberto Rossellinis udødelige klassiker for 0 point i november på Filmstriben
Af Christian Hundebøl Høj
I Journey to Italy (1954) ankommer et stilfuldt engelsk ægtepar (Ingrid Bergman og George Sanders) til Napoli for at sælge et hus. De glider stadig længere væk fra hinanden, og hustruens minder om en ulykkelig kærlighedshistorie under krigen står i kontrast til hendes nuværende kolde følelser.
Filmen er et afdæmpet, realistisk ægteskabsdrama, som sideløbende dyrker skønheden og grusomhederne i den syditalienske kultur. Og så er det ikke bare én af Roberto Rossellinis bedste film; i 2012 blev Journey til Italy endda kåret til at være blandt verdens 50 bedste film i filmmagasinet Sight and Sound.
Filmstriben byder på mange italienske film, fra de store klassikere som Rossellinis egen Rom, åben by (1945) eller Federico Fellinis Det søde liv (1960) og 8 1/2 (1963), til senere film (om film!) som Mine aftener i Paradis (1988) eller Italian Nights (2018).
**
Som noget nyt fra 2023 giver Filmstriben mulighed for, at alle brugere hjemmefra kan se månedens film for 0 point.
Månedens film er derfor en film, man kan altid se, selv hvis man allerede har brugt alle sine point for måneden.