Musik & film

Se 'Filmtyven' udenfor lånekvoten i oktober på Filmstriben

Se den charmerende indiske film for 0 point i oktober på Filmstriben

Af Christian Hundebøl Høj

Se "Filmtyven" (2023) på Filmstriben

Filmtyven er historien om den 9-årige Samay, der bor i det vestlige Indien, og bliver fuldstændig tryllebundet, da han første gang sniger sig indenfor i biografens mørke og oplever den eventyrlige verden, der udspiller sig oppe på lærredet.

Trods sin fars modstand rejser Samay gentagne gange til biografen Galaxy i nabobyen, hvor et venskab med filmoperatøren giver ham adgang til operatørrummet i bytte for de lækkerier, hans mor har pakket til ham.

Her åbner der sig en helt ny verden af lys, billeder og drømme. Samay bliver besat af at forstå, hvordan filmens magi opstår, og sammen med sine venner forsøger han at skabe en hemmelig biograf i landsbyen.

Filmtyven er instrueret af Pan Nalin og er en varm og nostalgisk kærlighedserklæring til filmmediet.

Filmen leder uundgåeligt tankerne hen på den italienske klassiker Mine aftener i Paradis (1988), som du også kan se på Filmstriben. Også Lone Scherfigs Pigen der fortalte film (2024) eller Martin Scorseses Hugo (2011) er hyldester til filmmediets magi og dets evne til at samle mennesker og give håb.

**

Fra 2023 giver Filmstriben mulighed for, at alle brugere hjemmefra kan se månedens film for 0 point.

Månedens film er derfor en film, man kan altid se, selv hvis man allerede har brugt alle sine point for måneden.