Skønlitteratur

Vinterbørn fylder 50 år

Klassikerdagen, som i år strækker sig fra september til november fejrer Dea Trier Mørchs: Vinterbørn

Af Hanne Rønberg

Har du hørt om Klassikerdagen?

Klassikerdagen fejres i efteråret 2026 med en række arrangementer på bibliotekerne. I år er det Dea Trier Mørch, der kommer i fokus, i anledningen af, at hendes barselsstueroman med klassikerstatus, "Vinterbørn", har 50 års jubilæum

Læs mere om Klassikerdagen og se portrætter af de klassiske forfattere på Forfatterweb

Vinterbørn – en klassiker

Dea Trier Mørch fik sit folkelige gennembrud med romanen ”Vinterbørn” fra 1976. Heri følger man 18 kvinder, der er indlagt på fødeafdelingen på Rigshospitalet i København fra midten af december til midt i januar 1975. Løbende går kvinderne i fødsel, nogle bliver sendt hjem eller flytter afdeling.

Dea Trier Mørch skriver en usentimental roman om hospitalsstuen som billede på samfundet. Her mødes høj og lav, og alle har ret til den samme omsorg og pleje. Det er et enestående tidsbillede fra en tid med snak om kvindebasisgrupper, mænd i køkkenet og uro i Vietnam. Det kvindefællesskab, der opstår omkring graviditet og fødsel, er varmt og engageret, hvor kvinderne drager omsorg for hinanden.

Bøger af Dea Trier Mørch