Musik & film

Se "Europæerne" udenfor lånekvoten i februar på Filmstriben

Se dramaet om to europæere, der i 1800-tallet emigrerer til New England i USA for 0 point i februar på Filmstriben

Af Christian Hundebøl Høj

Se "Europæerne" (1979) på Filmstriben

To udefrakommende europæere forstyrrer (s)tilstanden i det lille lokalsamfund i 1800-tallets New England i månedens 0 point film, Europæerne, som kan ses uden brug af Filmstribens point.

Søskendeparret Felix og Eugenia Young rejser fra Europa til USA, for at slå sig ned hos deres amerikanske slægtninge. Med deres sprudlende adfærd og raffinerede konversationskunst støder de mod den amerikanske puritanisme og vender op og ned på familien og dens omgangskreds. 

Filmen er instrueret af James Ivory, og baseret på Henry James’ roman fra 1878 med samme titel.

James Ivorys film kendetegnes af en elegant, afdæmpet stil, der ofte udforsker klasse- og kulturforskelle samt komplekse menneskelige relationer.

I Europæerne fungerer Ivorys fortællestil som et spejl til romanens tilbageholdenhed og tilsyneladende handlingsløshed, samtidig med at den gengiver kontrasterne mellem det gamle Europa og det åbne, mere moderne USA.

James Ivorys film er ofte baseret på litterære forlæg af blandt andet E.M. Forster og Henry James og flere af dem kan ses på Filmstriben, f.eks. Hede og støv (1982), Kvinderne fra Boston (1984), Maurice (1987) og Howards End (1992).

**

Hver måned giver Filmstriben mulighed for, at alle brugere hjemmefra kan se månedens film for 0 point.

Månedens film er derfor en film, man kan altid se, selv hvis man allerede har brugt alle sine point for måneden.