Musik & film

Se 'Beskytteren' udenfor lånekvoten i oktober på Filmstriben

Se det barske kinesiske drama om hvordan en syg præstationskultur kan føre til mobning, vold og selvmord for 0 point i oktober på Filmstriben

Af Christian Hundebøl Høj

Se "Beskytteren" (2019) på Filmstriben

Månedens 0 point film – Beskytteren (2019) – er en af den slags film, der sætter sig i sjælen.

Filmen følger den flittige skoleelev Chen Nian, som sammen med sine medstuderende overværer, hvordan en kammerat springer i døden fra en af skolebygningerne.

Årsagen til selvmordet skal findes i lang tids mobning, men desværre ændrer dødsfaldet ikke på mobbernes adfærd, som i stedet kaster sig over Chen. Som det nye mobbeoffer udsættes hun for utallige grove overgreb.

I desperation søger Chen støtte hos den ungdomskriminelle Xiao, der giver hende løftet: Han vil være hendes beskytter…

 

Beskytteren er instrueret af Derek Tsang, og var i 2021 nomineret til Oscar for bedste Bedste internationale film. I hjemlandet Kina fik den stor succes og førte til større opmærksomhed omkring mobning i det kinesiske skolesystem.

Filmstriben byder på flere tankevækkende film om mobning og de konsekvenser, det kan medføre, f.eks. Undtagelsen (2019), Mean Creek (2004), Gensynet (2013) eller dokumentaren Bully (2011).

**

Som noget nyt fra 2023 giver Filmstriben mulighed for, at alle brugere hjemmefra kan se månedens film for 0 point.

Månedens film er derfor en film, man kan altid se, selv hvis man allerede har brugt alle sine point for måneden.