Open Call – Vær med til det bæredygtige julemarked på Verdensmålspladsen
Har du lyst til at sælge dine hjemmelavede, genbrugte eller bæredygtige kreationer på et hyggeligt julemarked med fokus på grøn omstilling og fællesskab? Så har du chancen nu!
Af Rikke Møller Hansen
Lørdag den 6. december kl. 14.00–17.00 inviterer vi – i samarbejde med Bæredygtighedshuset, Redux og flere lokale aktører – til det allerførste bæredygtige julemarked på Verdensmålspladsen.
Her vil vi skabe en varm og inspirerende julestemning med fokus på kreativitet, omtanke og bæredygtighed. Vi ønsker at samle lokale kunstnere, håndværkere, iværksættere og kreative sjæle, der brænder for at vise, at julen sagtens kan være både hyggelig og grøn.
Hvem kan deltage som sælger?
Vi leder efter dig, der:
- Skaber produkter af bæredygtige eller genbrugte materialer.
- Arbejder med upcycling, håndværk eller lokal produktion
- Ønsker at dele din passion for miljøvenlige alternativer til den traditionelle juleshopping.
- Det kan være alt fra håndlavede juledekorationer, keramik og tekstiler til naturlige hudplejeprodukter, smykker, kunst, madvarer og meget mere – så længe det har en bæredygtig vinkel.
Kom og vær med til at sprede grøn julestemning, støtte bæredygtige initiativer og inspirere andre til at tænke mere miljøvenligt i juletiden.
Ansøg om en plads, og bliv en del af vores nye, grønne juleeventyr på Verdensmålspladsen. Kontakt Rikke på: rihan@kolding.dk
Praktisk information
Deadline for tilmelding: Fredag den 14. november
Dato: Lørdag den 6. december
Tid: Kl. 14.00–17.00
Sted: Verdensmålspladsen/ Banegårdspladsen.
Pris for deltagelse: 50 kr.
(Prisen inkluderer et bord, hvor du kan udstille og sælge dine kreationer)