
- Dato
- Tid
- 14:00 - 17:00
- Sted
- Verdensmålspladsen
- I samarbejde med
-
- Redux
- Bæredygtighedshuset
I år inviterer vi i samarbejde med Bæredygtighedshuset og Redux til Bæredygtigt Julemarked på Verdensmålspladsen, hvor julestemningen spirer i samspil med omtanke for klima og fællesskab.
Her kan du opleve, hvordan kreativitet, genbrug og lokale initiativer forvandler julen til noget helt særligt.
På markedet har vi inviteret lokale aktører, iværksættere og ildsjæle, som vil sælge ud af deres egne bæredygtige kreationer og genbrugsgaver.
Når du køber dine julegaver her, støtter du både lokale skabere og en grønnere fremtid.
Derudover holder vi også denne dag kreativ juleworkshop med Redux – Affald og Genbrug.
Giv julen et grønt twist på Verdensmålspladsen
Kom og vær med når Redux – Affald og Genbrug forvandler gamle, ødelagte bøger fra Skatkammeret og genbrugspladserne i Kolding Kommune til smuk julepynt.
Fold, klip og lim dig gennem sider fulde af historier, og giv nyt liv til bøger, der ellers var blevet kasseret. Hver eneste engel, stjerne og julefigur får sit helt eget udtryk, og du går hjem med pynt, der både pynter på juletræet og på samvittigheden.
Bonus: Du kan også finde årets bedste mandelgave eller pakkelegsgave.
Vi har sjove, finurlige og genbrugsgyldne fund til både børn og voksne.
Hos Redux tror vi på, at genbrug sagtens kan glimte, især i juletiden.
Tag familien, vennerne eller kollegaerne under armen, og kom og mærk julemagien, hvor genbrug og kreativitet går hånd i hånd.
Tilmelding
Vil du være med til at sprede grøn julestemning og blive en del af vores nye bæredygtige juletradition?
Så send en kort ansøgning eller beskrivelse af dine produkter til Rikke på rihan@kolding.dk