Litteratur

Filmlæseklubben: Fornuft og følelse (Vamdrup Kino)

Tid
16:30 - 21:30
Pris
Læseklub, menu og biograf: 155 kr.
Kun læseklub og biograf: 95 kr.
Kun læseklub og menu: 60 kr.
Kun læseklub: 0 DKK
Sted
Vamdrup Bibliotek, Vores Hus
Kinovej 1,
6580 Vamdrup
Mødelokale 2
Få to oplevelser i én, når vi læser bogen og ser den tilhørende film i Vamdrup Kino

I Filmlæseklubben kan du være med i et fællesskab omkring litteratur og film. Vi læser en filmatiseret bog og mødes for at tale den igennem, inden vi sammen ser filmen i Vamdrup Kino.

Denne gang skal vi læse klassikeren ”Fornuft og følelse” af Jane Austen. Romanen skildrer to meget forskellige søstres kærlighedshistorier. Den ene romantisk og stormfuld, den anden rolig og besindig. Historien udspiller sig i den engelske overklasse i 1800-tallets begyndelse og undersøger, hvad der er vigtigst, når man skal finde den rette partner: fornuft eller følelse?

Tilmelding gælder til læseklubdelen, og du skal selv købe din biografbillet hos Vamdrup Kino. Du kan tilvælge mad til arrangementet, når du køber din billet.

Om filmen 

”Fornuft og følelse” er blevet filmatiseret flere gange, måske mest kendt i form af 1995-versionen, hvor Emma Thompson spillede hovedrollen Elinor. I denne helt nye version fra 2026 indtages hovedrollen af Daisy Edgar‑Jones, der efter at have spillet hovedrollen i ”Hvor flodkrebsene synger”, nu er klar til at være omdrejningspunkt i endnu en filmatisering af en berømt bog.

Instruktør: Georgia Oakley

Filmens varighed er cirka 131 minutter.

Program for Filmlæseklubben

  • Du køber billet til arrangementet her på siden.
  • Framandag den 12. oktober kan du afhente et eksemplar af ”Fornuft og følelse”, enten i den betjente åbningstid i Vores Hus i Vamdrup eller i Informationen på Kolding Bibliotek. Du vælger afhentningssted, når du bestiller billet. Medbring din billet som dokumentation, når du afhenter bogen.
  • Onsdag den 4. november samles vi i mødelokale 2 i Vores Hus i Vamdrup klokken 16.30. Du bedes have læst bogen, inden vi mødes.
  • Her taler vi sammen om bogen. Medbring bogen på aftenen, så den kan blive afleveret.
  • Klokken 18 spiser vi en sandwich fra Lagkagehuset. Du kan også selv medbringe mad. Menuen er uden drikkevarer, så det bestiller du selv i biografens billetsalg.
  • Klokken 19 – 21.15 ser vi filmen. Efterfølgende taler vi kort om oplevelsen og siger tak for i aften.

Om tilmelding

  • Du skal selv købe din biografbillet hos Vamdrup Kino, enten til samme aften som Filmlæseklubben eller en anden dag, hvis det passer dig bedre. Du køber billetten på Vamdrup Kinos hjemmeside eller i billetsalget.
  • Du kan tilkøbe en sandwich fra Lagkagehuset, når du bestiller din billet. Du er også velkommen til selv at tage mad med.
  • Hvis du ikke vil spise med, er det gratis at deltage i Filmlæseklubben i Vores Hus klokken 16.30-18.00, men husk tilmelding.
  • Har du brug for en ledsagerbillet, kan du skrive til bibevent@kolding.dk, så vi kan lave en til dig. Du skal fremvise ledsagerkort ved ankomst til arrangementet.