Lånetider

Om lån, lånetider og aflevering

Hvor lang tid kan jeg låne materialerne?

Lånetiden er normalt 28 dage. For film, spil, tidsskrifter og enkelte andre materialer er lånetiden 14 dage. Hvis materialet har kortere lånetid end 28 dage, vil det være markeret med et klistermærke.

Hvordan finder jeg ud af, hvornår jeg skal aflevere?

Sidste frist for aflevering står på udlånskvitteringen.

Desuden kan du se i din lånerstatus på både hjemmesiden og i biblioteksappen, hvornår du skal aflevere.

Hvordan kan jeg se, om jeg har afleveret?

Afleveringskvitteringen er din dokumentation for at have afleveret de lånte materialer. Kontrollér ved aflevering, at alle materialer er korrekt registreret og står på din kvittering.

Når du har afleveret forsvinder materialerne i din status på hjemmesiden og biblioteksappen.

Hvor kan jeg aflevere?

Du kan aflevere og få kvittering på alle biblioteker og biblioteksstationer i Kolding Kommune i åbningstiderne. I Kolding kan du også aflevere i automaten på parkeringspladsen på Behrensvej døgnet rundt.

Du kan også aflevere bøger på andre folkebiblioteker (og aflevere bøger fra andre folkebiblioteker på Kolding Bibliotek), men du vil så ikke få en kvittering, da det først bliver registeret som afleveret på den dato, hvor Koldingbibliotekerne (eller det modtagende folkebibliotek) modtager materialet via vores kørselsordning. Er denne dato efter afleveringsfristen, skal der betales gebyr.