Børn

Her er 15 børnebøger, der IKKE er kedelige (ifølge børnene)

Bogmestrene er Koldings sejeste børnebogklub, og de har lavet en liste med 15 bøger, som de IKKE synes er kedelige, og som de vil anbefale andre børn at læse i deres sommerferie.

Af Marion Tirsgaard

Børnene i børnebogklubben mødes en gang om måneden på Kolding Bibliotek sammen med børnebibliotekarerne Anni og Marion, og de laver alt fra udstillinger til bogbingo og kahoots. Bogmestrene er også Orla-ambassadører og er med til at udvælge de 15 danske børnebøger, der hvert år bliver nomineret til årets børnebogspris, Orla-prisen. 

Der er faktisk kun 3 regler i bogklubben, der er åben for alle børn mellem ca. 9 og 12 år:

  1. Det skal handle om bøger 
  2. Der er aldrig lektier 
  3. Der er altid snacks

Bogmestrene har lavet en top 15 over ikke-kedelige børnebøger, som de vil anbefale til andre børn (særligt til de børn, som har forældre, der siger, at børnene SKAL læse i deres sommerferie). Det er også ok, siger Bogmestrene, men husk snacks!

Psst: alle bøgerne kan lånes på Koldingbibliotekerne, og nogle af dem kan du også downloade på eReolen GO.