Børn

Børnebibliotekarerne anbefaler

Mangler dit barn læseinspiration? Eller gør du? Der er lys forude!

Af Anne Barsøe

I børnebiblioteket finder du nu et udvalg af børnebibliotekarernes yndlingsbøger!

Begejstringen for fantastiske børnebøger har nemlig ikke lagt sig med alderen, og vi har masser af idéer til familiens næste læseoplevelse. Hr. Grå har selvfølgelig også sine helt egne favoritter.

Læs de billedbøger, vi aldrig bliver trætte af, udforsk en faktabog med spræl i, eller tænd julelys i øjnene på din teenager med en overset fantasy-serie.

Tag dit barn under armen og find børnebibliotekarernes favoritter ved indgangen til billedbøger.

Måske kan I sammen gætte, hvordan vi så ud som børn?