Kulturnat 2025: Den første kristne vikingekonge er ikke, hvem du tror det er
Harald Blåtand var ikke den første danske konge, der konverterede til den kristne tro. Han var ikke engang den første Harald.
Af Christine Rahbek Pedersen
Mange ser måske Harald Blåtand som frontløber, når det kommer til vikingernes omfavnelse af kristendommen, da han omkring år 965 lod sig døbe, og i samme forbindelse ”gjorde danerne kristne”, som der står på den ene af de to Jellingestene. Men denne ære skal tilgå vikingekongen, Harald Klak.
En uendelig magtkamp
Harald Klak var blandt de medlemmer af den danske kongefamilie, der efter kong Godfreds død i 810, gjorde krav på tronen. Efter flere års krig blev Harald og hans bror, Reginfred, valgt som konger. Men i 813 var der oprør i Norge, og Harald og Reginfred drog afsted for at få optøjerne under kontrol. Imens de to konger var væk gjorde den afdøde kong Godfreds søn, Horik, krav på tronen.
Harald var ikke klar til at opgive drømmen om at være danernes konge, og han besluttede sig derfor for at alliere sig med Frankerrigets konge, Ludvig den Fromme, der netop havde overtaget tronen fra sin far. Det var dog ikke kun kongemagten han arvede, men også Frankerrigets uløste konflikt med danerne. Ludvig var ikke interesseret i krig, og de to konger indgik i en alliance; Harald fik land at herske over langs vestkysten i Frisland, og støtte fra Ludvig til at genvinde den danske trone. Til gengæld skulle Harald hjælpe Ludvig med at forsvare Frankerriget mod vikingeangreb.
Presset fra Ludvig og Harald gjorde at Horik i 819 inviterede Harald til at blive medkonge. Det var der dog mange der ikke var tilfredse med, og han blev hurtigt sendt på flugt igen. Forlig i 819, 821 og 824 placerede ham midlertidigt på tronen igen, men han opnåede aldrig stabil magt, før han blev tvunget i eksil igen.
Et taktisk religionsskifte?
På trods af Haralds utallige nederlag stod alliancen med Ludvig den Fromme stadigvæk fast. Ludvig havde dog flere betingelser denne gang; Harald skulle, når han blev konge, lade kirken missionere og bygge kirker i Danmark. Ludvig var nemlig interesseret i at sprede det kristne budskab – og det skulle også spredes til danerne. For at vise sin troskab til Ludvig og kristendommen lod Harald Klak og hans hustru sig døbe i en storslået ceremoni, og Harald var dermed den første kristne vikingekonge.
Selvom Haralds dåb formentlig var en taktisk handling mere end det var en symbolsk handling, er det stadigvæk en milepæl i kristendommens historie, og et indblik i de omfattende magtkampe der udspillede sig blandt vikingetidens kongefamilier.
Det lykkedes aldrig Harald at genvinde den danske trone. Han blev omkring 852, ifølge kilderne, dræbt af kong Horiks mænd, på grænsen til Danmark, da de mistænkte ham for forræderi. Harald opgav øjensynligt aldrig håbet om at vinde kongemagten tilbage i Danmark, og længslen efter den danske trone ville i sidste ende blive hans undergang.
