H.P.Lovecraft og myten der fik sit eget liv”- Foredrag ved Martin Wangsgaard Jürgensen
- Date
- 22 februar 2025
- Tid
- 14:00 - 16:00
- Pris
- Adgang: 50 DKK
- Sted
- Bryggeriet
- Bibliotek
- Kolding Bibliotek
- I samarbejde med
- Nightmare Culture
- Adresse
-
Slotssøvejen 4
6000 Kolding
Danmark
// Arrangør: Nightmare Culture \\
I dette foredrag dykker vi ned i H.P. Lovecrafts litteratur og ikke mindst hans selvfremstilling. Den er vigtig, fordi myten om ham selv både er en del af hans fiktion og den måde, han er blevet læst på af andre. Myten Lovecraft er således også i dag langt bedre kendt end den mand, der skabte myten. Gennem det perspektiv skal vi forbi en række af Lovecrafts kendte fortællinger og ikke mindst bruge tid på den måde, eftertiden har brugt og skrevet om han.
Baggrunden for foredraget er Martin Wangsgaard Jürgensens biografi ”Drømmenes pris. H.P. Lovecrafts liv og litteratur”, der netop er udkommet på forlaget Kandor. Bogen fik en meget positiv anmeldelse af Søren Villemoes i Weekendavisen og figurerer på avisens liste ”De 5 bedste bøger lige nu” for oktober måned. Der vil være mulighed for at købe ”Drømmenes pris. H.P. Lovecrafts liv og litteratur” til arrangementet.
Dr.theol. Martin Wangsgaard Jürgensen er til dagligt forsker ved Nationalmuseet og tilknyttet Københavns universitet, hvor han forsker i kristendommens kulturhistorie i navnlig middelalderen og renæssancen. Han har også skrevet flere titler om genrelitteratur med fokus på horror og fantasy.
Dato og tid: lørdag den 22.2.25 kl. 14.00
Sted: Bryggeriet, Kolding Bibliotek.
Billetter: 50 dkr som betales ved indgangen
Der er ikke forsalg, men billetter kan reserveres ved at kontakte Nightmare Culture på Messenger