Foto: Asmus Kromann Bork
Foredrag & debat

Sammen om klimaet

Tid
19:00 - 21:00
Sted
Kolding Bibliotek
Slotssøvejen 4,
6000 Kolding
Torvet
Hvordan skaber vi et grønnere Kolding sammen?

Kolding Kommune skal opdatere sin klimahandleplan, og vi vil gerne have dine input med! 

Derfor inviterer vi til en aften med inspiration, debat og fællesskab. Mød Svend Brodersen fra Gram Slot, der fortæller om sine drømme og erfaringer med den grønne omstilling og oplev den firedobbelte danmarksmester i poetry slam Lasse Nyholm Jensen. 

I løbet af aftenen kan du også møde andre borgere, politikere og fagfolk, og du kan på forskellig vis dele dine erfaringer, dilemmaer, idéer og håb for Koldings fremtidige klimaindsats. 

Vi vil gerne høre, hvad der fungerer, hvad der er svært, og hvad der skal til for at gøre det lettere at handle for klimaet i hverdagen. Vi laver forskellige stationer, så du kan skrive, male, debattere, lytte eller på anden vis komme med dine input til fremtidens Kolding. 

Du behøver ikke være klimaekspert for at deltage. Det vigtigste er dine erfaringer, spørgsmål og idéer. Kom og vær med, når vi sammen tager næste skridt for Koldings klimaindsats.

Arrangementet er gratis, men husk billet.