eReolen Global

Adgang
Adgang på biblioteket og hjemmefra
eReolen Global indeholder over 12.000 engelske ebøger, netlydbøger og engelsksprogede magasiner. Der er skønlitteratur og faglitteratur, for både børn og voksne. Du kan se genreoversigter eller søge direkte på eReolen Global.

Du kan finde rejsebøger, som du kan tage med på rejsen, spændende romaner til ferien eller bøger til børnene, som lige er gået i gang med engelsk i skolen.

Fra 2021 kan du også finde over 200 af de bedste engelsksprogede e-magasiner i eReolen Global. Nyeste udgave af et magasin udkommer på eReolen Global samtidig med den trykte version. Den eneste forskel er, at du ikke behøver vente på posten eller løbe ned i kiosken for at komme i gang med at læse!

OBS: Magasinerne på eReolen Global fandtes tidligere særskilt i RB Digital, men tilgås altså nu gennem eReolen Global.

 
PC (browser) Apple iOS   Android         Windows
PC Apple iOS Android    Android
 

App'en Libby

Til eReolen Global bruger man appen ”Libby” som er gratis og kan hentes Android, iOS og Windows enheder.

På PC kan man tilgå eReolen Global på www.ereolenglobal.dk, men man kan også bruge Libby app'en gennem en browser, hvilket kan give en bedre brugeroplevelse: https://libbyapp.com

Hvor meget må jeg låne?

Du kan låne 2 e-bøger eller lydbøger samtidigt. Enkelte titler, ofte de nyeste, vil skulle reserveres. Du kan have 2 reserverede titler ad gangen. Lånetiden er 21 dage.

Magasinerne kan du til gengæld låne så mange af, som du har lyst til, der er ingen lånebegrænsninger.

Dine lån på eReolen Global påvirker ikke dine lån på den danske version af eReolen.

Du skal være indmeldt på biblioteket i den kommune, hvor du bor. Du bruger dit almindelige biblioteks-login og pinkode.

Hvordan kan jeg læse/høre bøgerne og magasinerne?

Du kan streame ebogen og lydbogen til din pc, tablet eller smartphone. Det kræver, at du er online.

Du kan også hente bogen ned som epub eller pdf og læse den på en pc, eller andre e-bogslæsere som kan bruges med epubformatet.

Kan jeg bruge den i udlandet?

Du kan sagtens bruge eReolen Global i udlandet du logger på, som normalt.  Du skal dog huske at tjekke om du har gratis data/eller være på wifi i udlandet specielt ved brug af lydbøger. Du også downloade dine materialer inden du tager afsted.

Lær at bruge eReolen Global

​Lær at bruge eReolen Global med Libby appen

Se hele kurset eReolen & eReolen global på eKurser.nu
 

Spørgsmål? Kontakt Biblioteket eller eReolen ved spørgsmål eller problemer.