Mit Biblo – Find og lån
Hele dit bibliotek i én app! Med Mit Biblo-appen får du en nem og enkel adgang til bibliotekets kernefunktioner på din telefon eller tablet
I efteråret 2026 er vores tidligere biblioteksapp Biblioteket erstattet af en spritny app: Mit Biblo.
Tag biblioteket med i lommen
Nogle gange ved du præcis, hvilken bog du leder efter. Andre gange kan du ikke huske, om den stadig ligger på natbordet eller allerede er afleveret. Og sommetider har du bare brug for ny inspiration.
Mit Biblo er bibliotekets nye selvbetjeningsapp, som er din digitale indgang til det fysiske bibliotek. Her kan du holde styr på dine lån og reserveringer, finde bibliotekets åbningstider, blive inspireret til din næste bog eller film eller få besked via push-notifikationer, når et materiale eksempelvis er klar til afhentning eller skal afleveres/fornys.
Som med de fleste apps fungerer Mit Biblo-appen bedst, når man sørger for at holde den opdateret til nyeste version gennem Google Play eller App Store.
Det kan du i Mit Biblo
- Søge efter bøger, film og andre materialer
- Reservere til afhentning på biblioteket
- Holde styr på lån og reserveringer
- Forny dine lån
- Finde inspiration til dit næste lån
- Se arrangementer og åbningstider
Hvad med min tidligere lånehistorik i Biblioteket-appen?
Dine nuværende lån, reservationer og huskeliste flyttes automatisk med over i den nye app.
Lånehistorikken er desværre ikke en del af Mit Biblo ved lanceringen, men appleverandøren arbejder på at få en løsning for lånehistorik implementeret snarest. Det er p.t. uklart om det bliver muligt at føre lånehistorikken fra Biblioteket-appen med over i Mit Biblo, eller om lånehistorikken "starter forfra", når funktionen implementeres i Mit Biblo.
Indtil da kan du lave en kopi af lånehistorikken i Biblioteket-appen ved f.eks. at tage skærmbilleder, ved at føje de vigtigste af titlerne til din huskeliste også ved at eller skrive det ned, inden Biblioteket-appen lukker ned d. 23. november.
Kan man vise sit lånerkort via Mit Biblo?
Man kan ikke vise sit lånerkort via Mit Biblo-appen, som nogle lånere måske har været vant til med Biblioteket-appen.
Som lånerkort kan man fremover enten bruge sit fysiske sundhedskort, det digitale sundhedskort via Sundhedskort-appen eller få udleveret et fysisk lånerkort fra biblioteket i den betjente åbningstid.
Man kan også taste sit CPR-nr. eller sit lånerkortnr. (som findes på kortet) på udlånsautomaten som brugernavn, selvom man har glemt selve sundhedskortet eller lånerkortet derhjemme.
Er der krav til mit styresystem for at installere appen?
Ja. Din iOS enhed skal minimum have iOS 18 og din Android enhed skal minimum have OS 12.
Har du brug for hjælp?
Du kan finde vejledninger til brug af Mit Biblo hos leverandøren Det Digitale Folkebibliotek: Find hjælp hos Biblo Support.
Her kan du også finde en driftsstatus for alle tre Biblo apps: Driftsstatus for Mit Biblo, Biblo og Biblo GO!.
Kontakt ellers Biblioteket ved spørgsmål eller problemer.