Månedens YA-anbefaling - oktober 2024
Hver måned anbefaler som regel et medlem af vores YA Læseklub eller andre YA-læsere en god Young Adult-bog. Denne måneds anbefaling kommer fra Sara Neergaard, der er i bibliotekar-praktik på Kolding Bibliotek.
Af Sara Marquard de Neergaard
Er Shara forsvundet som led i en nøje udlagt plan, hvor Chloe skal have skylden for hendes mord? Evigt perfekte Shara Wheeler, som er baptist, ballets dronning og Chloes evige rival i kampen om gymnasiets højeste gennemsnit?
Shara forsvandt ved gallafesten og ødelagde den derfor for Chloe. Nå ja, og Shara kyssede også lige Chloe for nogle dage siden, men har også kysset Rory...
Jeg har kysset Shara Wheeler er en humoristisk bog om alvorlige emner som religion og homoseksualitet. Bogen er krydret med beskeder til veninder, dagbogsnotater og pamfletter. Chloe klar til at slå Shara ihjel, fordi det at få Chloe til at forelske sig i Shara er det værste hun kunne gøre.
Tonen i bogen er meget fatalistisk, hvilket gør at den har en meget sort humor. F.eks. er det på den kristne skole forbudt at ryge, drikke og dyrke sex. Hvilket så vil sige at halvdelen af eleverne gør det og lyver om det.
Bogen er sjov og tankevækkende.