Se 'For fuld musik' udenfor lånekvoten i december på Filmstriben
Se en helt ny film – et skønt fransk feel-good drama – for 0 point i december på Filmstriben
Af Christian Hundebøl Høj
For fuld musik (2023) er lige landet på Filmstriben, og den er årets sidste Månedens film.
Thibaut er en verdenskendt dirigent, der rejser jorden rundt og nyder stor succes. Da han får konstateret leukæmi, har han pludselig brug for en knoglemarvsdonor, og opdager i den forbindelse, at han er adopteret og har en bror.
Broren, Jimmy, arbejder i en skolekantine og spiller trombone i et lille marchorkester.
De to brødre kunne ikke være mere forskellige, men én ting forener dem: deres passion for musik. Thibaut ser et særligt talent i Jimmy og beslutter sig for at rette op på skæbnens uretfærdighed.
Kan musik bringe dem tættere sammen og ændre Jimmys liv for altid?
Hvis du er i humør til mere fransk feel-good, byder Filmstriben på flere gode bud. Se f.eks. De urørlige (2011), C’est la vie! (2017) og Un triomphe (2020).
**
Som noget nyt fra 2023 giver Filmstriben mulighed for, at alle brugere hjemmefra kan se månedens film for 0 point.
Månedens film er derfor en film, man kan altid se, selv hvis man allerede har brugt alle sine point for måneden.