Biblioteket-appen er blevet til Mit Biblo
Mit Biblo er din nye digitale indgang til det fysiske bibliotek. Download appen i dag!
Af Christian Hundebøl Høj
Tag biblioteket med i lommen
Nogle gange ved du præcis, hvilken bog du leder efter. Andre gange kan du ikke huske, om den stadig ligger på natbordet eller allerede er afleveret. Og sommetider har du bare brug for ny inspiration.
Mit Biblo erstatter den tidligere Biblioteket-appen og er din nye digitale indgang til det fysiske bibliotek. Her kan du holde styr på dine lån og reserveringer, finde bibliotekets åbningstider, blive inspireret til din næste bog eller film og meget mere.
Det kan du i Mit Biblo
Med Mit Biblo-appen kan du gøre alt det, du er vant til at gøre i Biblioteket-appen. Du kan for eksempel:
- Søge efter bøger, film, brætspil og andre materialer
- Reservere til afhentning på dit lokale bibliotek eller en af vores biblioteksstation – du kan find dit nærmeste afhentningspunkt på www.koldingbib.dk/biblioteker
- Holde styr på dine lån og reserveringer
- Forny dine lån
- Se vores arrangementer og åbningstider
Mit Biblo er også spækket med anbefalinger, som du kan gå på opdagelse i, hvis du har brug for ny inspiration.
Sådan kommer du i gang
Du finder den nye app i Google Play og App Store.
For at bruge appen skal du være oprettet som bruger på dit lokale bibliotek. Hvis du ikke er bruger allerede, bliver du oprettet ved at besøge dit lokale bibliotek eller ved at oprette dig her på siden: Klik på "Log ind" i øverste højre hjørne og derefter "Opret profil".
Har du brug for hjælp til Mit Biblo?
På dit lokale bibliotek står vi klar til at hjælpe i den betjente åbningstid, hvis du har spørgsmål til den nye app eller brug for hjælp til at komme i gang.
Bemærk, at du fortsat kan bruge Biblioteket-appen indtil midt i november.
Du er også altid velkommen til at kontakte bibliotekernes fælles Biblo Support på telefon 70 26 36 36. Supporten har åbent:
Mandag - torsdag kl. 13.00 – 17.00
Fredag kl. 11.00 - 15.00
Du kan også kontakte Biblo Support via supportformularen.