Andet

Bliv børneformidler med lyst til leg, læring og litteratur hos Koldingbibliotekerne

Brænder du for at skabe stærke oplevelser for og med børn og familier? Tør du kaste dig ud i nye opgaver og afprøve nye idéer? Og samtidig formidle historier med leg og fantasi? Så er stillingen som børneformidler i Team Børn og Familier noget for dig.

Af Cæcilie Hald Møller

Vi søger en ny børneformidler til vores Team på seks kollegaer og en teamleder med entusiasme og for børnekultur og -litteratur. 

Vores arbejde bygger på høj faglighed og understøttes af vores nye børnestrategi: “Lyst til leg, læring og litteratur”. Børnestrategien tager udgangspunkt i Koldingbibliotekernes overordnede strategi med fokus på debat, viden, fællesskaber og bæredygtighed.

  • Ansøgningsfrist: 12. januar 2026
  • Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt d. 21. og 22. januar 2026
  • Arbejdstid: Fuld tid. 1-2 ugentlige eftermiddage til kl. 18, enkelte aftenvagter til kl. 21, samt lørdag hver 5. uge, og søndag 2-3 gange i vinterhalvåret.
  • Ansættelsestidspunkt: 1. marts 2026.

Funktioner

I rollen som børneformidler har du sammen med dine kollegaer ansvaret for at formidle litteratur og kultur til børn i forskellige aldre gennem levende, legende og inspirerende aktiviteter – fx når du leger en historie med en daginstitution eller faciliterer et besøg for vores læseklasser. Du tør sætte dig selv i spil og kan træde frem på en scene, når du er vært for arrangementer eller skal facilitere et læringsforløb.

Du tager ansvar for egne opgaver og arbejder struktureret med planlægning og koordinering af aktiviteter og projekter. Du kan indsamle og anvende data og statistikker, som løbende bruges til at evaluerer indsatserne, for at sikre kvalitet og udvikling i formidlingen.

Du tør kaste dig ud i nye opgaver og har både mod og lyst til at arbejde med udvikling af nye initiativer og projekter. Du inddrager børn på en legende måde og anvender innovative tilgange – for eksempel når vi i projekter eller i vores bogklub lader børn være med til at indkøbe bøger. Du bidrager aktivt til teamets samlede opgaveportefølje og understøtter dine kollegaer, så vi sammen løfter formidlingen.

Du samarbejder med dagtilbud, skoler, kulturinstitutioner og andre relevante samarbejdspartnere, opbygger relationer og netværk, som kan styrke og udvikle vores formidling. - Og du kan køre ud i hele kommunen, når formidling eller samarbejde kræver det.

Du er vært på Koldingbibliotekerne, hvor du møder brugerne med nærvær, imødekommenhed og høj service. Du formidler bøger og historier i børnehøjde, trækker på dit kendskab til børnelitteratur og er god til at skabe relationer til børn.
 

Kvalifikationer

Vi forventer, at du:

  • Er Cand. Scient. Bibl., Cand. mag, bibliotekar DB eller har anden relevant uddannelse
  • Kan arbejde struktureret, selvstændigt og følge opgaver til dørs
  • Trives med nye opgaver og har lysten og modet til at arbejde med projekter
  • Kan sætte sig selv i spil og stille sig op foran et publikum
  • Arbejder innovativt og med børneinddragelse
  • Har kendskab til børnelitteratur og er god til at skabe relationer til børn
  • Er engageret i arbejdet med børnekultur og -litteratur
  • Er god til at skabe netværk og samarbejde
  • Er en imødekommende og nærværende vært
  • Har kørekort (B) og kan køre ud til vores forskellige lokalbiblioteker og samarbejdspartnere

Yderligere information

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til Cæcilie Hald Møller på telefon 24 77 65 44