Sommerbogen 2025
Læsekonkurrence for børn og unge… og nu også deres voksne!

Sommeren står for døren og det samme gør Sommerbogen. Læsekonkurrencen, hvor børnene skal læse 3 bøger og løse 10 læseudfordringer i deres ferie. Alle børn, der deltager får en boggave og har mulighed for at vinde en af de 3 landsdækkende hovedpræmier, hvor man får lov til at tømme en boghandel på 5 minutter.
Sommerbogen er for alle børn mellem 6 og 15 år og kører fra d. 13. juni til d. 16. august.
Sådan skal børnene gøre for at være med
- Børnene henter et udfordringsark på biblioteket eller på koldingbib.dk
- Børnene læser eller lytter 3 bøger og løser 10 udfordringerne
- Børnene udfylder de 3 anmeldelseskort på bagsiden af udfordringsarket
- Børnene afleverer det udfyldte udfordringsark på biblioteket og vælger en boggave
- Børnene er nu med i lodtrækningen om de 3 landsdækkende hovedpræmier
Nyhed: Sommerbogen for forældre!
Som noget nyt kan forældrene også deltage i årets Sommerbogen. Ligesom børnene skal forældrene løse udfordringer og læse 3 bøger. Udfordringsarket til forældre kan hentes på biblioteket eller på koldingbib.dk og vi trækker lod om en lille kurv med snacks til hyggelæsning i sofaen blandt alle de deltagende forældre.
Gemmeleg eller stilleleg?
Er det mon børnene eller de voksne, der læser mest i deres sommerferie. Det holder vi øje med hele sommeren. Hver gang et barn eller en voksen har afleveret et fyldt udfordringsark, sætter vi et klistermærke på en plakat. Vinder børnene dysten leger vi gemmeleg på Kolding Bibliotek lørdag den 16. august. Vinder de voksne leger vi stilleleg!
Praktisk information
Udfordringsark kan hentes på bibliotekerne i Vamdrup, Lunderskov, Christiansfeld og Kolding fra fredag 13. juni, men det kan også downloades her på siden.
Vi opfordrer til, at der først læses og løses udfordringer fra fredag den 13. juni.
___