Månedens YA-anbefaling januar 2024
Hver måned anbefaler som regel et medlem af vores YA Læseklub eller andre YA-læsere en god Young Adult-bog. Denne måneds anbefaling kommer fra Sara Neergaard, der er i bibliotekar-praktik på Kolding Bibliotek.
Af Sara Marquard de Neergaard
Blue Sargent er den eneste ikke-clairvoyante i en familie, der er clairvoyante og lever af det. Til gengæld er Blue af hele sin familie blevet spået, at hvis hun kysser sin store kærlighed, vil han dø. Ingen ved dog hvordan.
Derfor har Blue ikke tænkt sig at forelske sig. Og da ABSOLUT ikke i en ravnedreng fra den rige (og irriterende) kostskole Aglionby. Men en aften ser Blue faktisk genfærdet af en endnu-ikke-død...
Ravnedrengene er første del i en serien the raven cycle, om teenagerne Blue og de fire ravnedrenge. Udover at Blue skal leve med sin families evner, hører man om hendes ensomhed i familien, hendes irritation over drenge, og hendes nysgerrighed og fordomme mod de rige kostskoledrenge.
Synsvinklen veksler mellem Blue og drengene, der ud over magtkampe i gruppen, faktisk hver har store problemer men nu også står over for store beslutninger og farer...
Bogen er spændende stillet op med visse stereotype elementer overfor de magiske, der udfordrer karaktererne. Man sidder virkelig og er i tvivl om, hvordan det ender, og hvem man skal holde med.
Young Adult læseklubber på Koldingbibliotekerne