Søgestrategi

Informationssøgning er en dynamisk proces, hvor man tilføjer og fjerner ord og elementer til de enkelte dele af processen, efterhånden som man får mere viden om sit emne.

Hvad skal du undersøge?

For overskuelighedens skyld er det en god idé at begynde med at skrive ned, hvad man skal undersøge. Det kan eksempelvis være i form af en problemformulering.

Når man har problemformuleringen ved hånden, er det nemmere at holde fokus på det emne, der skal undersøges.
 

Hvilke kildetyper kan du få brug for?

Inden man påbegynder sin informationssøgning, er det en god idé at overveje, hvilke kildetyper, man kan få brug for i besvarelsen af sin problemformulering, opgave eller projekt.

Af forskellige kildetyper kan nævnes: statistik, artikler, lærebøger, rapporter, undersøgelser, analyser, taler, litterære værker, primærkilder med flere.
 

Søgeord

For at komme godt i gang med sin informationssøgning er det en god idé at begynde med en brainstorm på relevante ord og begreber, så man har nogle ord, som man kan lægge ud med at søge på, når man leder efter materiale.

Hvis man har en problemformulering, er det oplagt at kigge på denne efter ord og begreber, da problemformuleringen gerne skulle sige noget om den opgave, der skal løses.

Tænk meget gerne i synonymer og beslægtede ord og begreber, så grundlaget for informationssøgningen er bedst muligt.
 

Kategorisering af søgeord

Når man har lavet sin første brainstorm, kan man med fordel kategorisere ordene i forskellige grupper, så ord der minder om hinanden eller er beslægtede, eksempelvis synonymer, står sammen.

Formålet med dette er, at det bliver mere overskueligt at kombinere ord fra de forskellige kategorier, når man er i gang med sin søgning. Grunden til, at man skal lave søgninger med forskellige kombinationer af søgeord, er, at det er med til at sikre, at man kommer hele vejen rundt om sit emne.
 

Vælg ord til søgning og notér nye søgeord fra søgeresultatet

Når man begynder sin søgning, skal man først vælge, hvor man vil søge. Det kan eksempelvis være i Google, på bibliotekets hjemmeside eller i en af bibliotekets baser.

I søgningen skal man vælge søgeord fra kategoriseringen og lave flere søgninger med forskellige kombinationer af søgeord fra de forskellige kategorier.

Man kan med fordel notere de kombinationer, man har afprøvet, på de forskellige søgesteder.

Når man finder nogle gode kilder, er det vigtigt at notere nye ord og fagbegreber fra disse, da emneord, fra eksempelvis biblioteksbaser og fagbegreber brugt i artikler og bøger, er gode at søge videre på.  

Det er også vigtigt at lægge mærke til, om der nævnes andre søgesteder i form af rapporter, artikler eller organisationer med videre, som kan have viden om det emne, man er ved at undersøge. Notér også disse, så du kan søge efter dem eller finde dem igen.

Denne søgeproces gentages på alle de søgesteder, baser og hjemmesider, som man vil undersøge.
 

Søgeproces

Søgeprocessen kan sammenfattes således: Vælg søgeord og søgested. Søg. Vurdér og udvælg kilder. Notér nye søgeord og søgesteder fra søgeresultaterne.

Denne proces gentages, indtil man har den information og viden, man skal bruge.
 

Interessentanalyse

Man kan også med fordel lave en interessentanalyse, hvor man overvejer, hvilke organisationer, virksomheder, myndigheder med videre, der kan have interesse for emnet og dermed kan ligge inde med information og viden herom i form af taler, statistik, lovgivning, artikler eller rapporter med videre.

Man kan lave en søgning specifikt på de hjemmesider man finder interessante. Det gøres i Google ved at lave en såkaldt site-søgning, som betyder, at man søger på en bestemt hjemmeside og kun den.

I søgefeltet skriver man site efterfulgt af kolon og den pågældende hjemmesides adresse og de ord man vil søge efter på hjemmesiden. En søgning på Red Barnets hjemmeside på emnet trivsel kunne se således ud: site kolon redbarnet punktum dk efterfulgt af et mellemrum og søgeord.