Andet

Koldingbibliotekerne søger to studentermedhjælpere

Bliv studentermedhjælper på et moderne folkebibliotek, hvor gæsten altid er i centrum.

Af Thomas Gjerulff Tollund

Foto: Katrine Worsøe

Vi søger to studentermedhjælpere, der drømmer om at være vært på et moderne folkebibliotek, hvor gæsten altid er i centrum.

Du er opsat på at yde god service for alle bibliotekets gæster, og du finder glæde i at betjene dem, uanset om de er på jagt efter en krimi eller skal have hjælp til at printe. Du er smilende og imødekommende, og du optræder helt naturligt som vært uanset gæstens alder, situation eller interesse. 

Du forstår at fange gæsternes opmærksomhed, spørge, lytte og forstå deres ønsker og behov. På den baggrund er du altid klar til at hjælpe gæsterne videre ved fx at søge og finde det, som de har brug for, eller ved at henvise dem videre til en anden kollega.
 

  • Ansøgningsfrist: 17. april 2026
  • Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt 23. april 2026
  • Arbejdstid: 10 timer ugentligt
  • Ansættelsestidspunkt: 1. maj eller hurtigst muligt derefter
     

Dine kvalifikationer

  • Du går på eller har afsluttet bacheloruddannelsen i Biblioteksvidenskab IT og kommunikation eller tilsvarende uddannelse.
  • Du er udadvendt, opsøgende og nysgerrig.
  • Du har evne og vilje til at samarbejde bredt og med andre fagområder.
     

Om jobbet

Studentermedhjælperstillingen er på 10 timer ugentligt. 

Der vil som minimum være en fast ugentlig eftermiddagsvagt (kl. 15-18) og en aftenvagt (kl. 18-21), som vil være placeret mandag til torsdag. Derudover vil der forekomme weekendarbejde bl.a. én søndag om måneden fra oktober til marts.

 

Hvem er vi?

Koldingbibliotekerne er en arbejdsplads med ca. 35 ansatte, hvoraf 4 er studentermedhjælpere. Kolding Bibliotek er beliggende i et smukt byggeri fra 2006, tæt ved bymidte og banegård. Vi har lokalbiblioteker i Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup. Se mere på www.koldingbib.dk

Skriv en ansøgning og send den til bibsek@kolding.dk. Har du spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte Teamleder Thomas Gjerulff Tollund på tlf.: 24 77 69 05.

Ansøgningsfrist: d. 17. april 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt: d. 23. april 2026.

Ansættelse pr. 2. maj eller hurtigst muligt herefter. Løn efter gældende overenskomst (HK eller AC)