Månedens YA-anbefaling maj 2024
Hver måned anbefaler som regel et medlem af vores YA Læseklub eller andre YA-læsere en god Young Adult-bog. Denne måneds anbefaling kommer fra Sara Neergaard, der har været i bibliotekar-praktik på Kolding Bibliotek
Af Sara Marquard de Neergaard
Emma O'Donovan bor lever et beskyttet liv i en lille by, hvor alle kender alle. Hun er smuk, populær og selvsikker. Men en aften kommer hun til at tage stoffer til en fest.
Næste dag vågner hun og kan ikke huske hvad der er sket, eller hvorfor det gør ondt. Men det ved alle andre, for der er taget billeder af "Nemme-Emma"...
Hvordan skal hun håndtere det her og hvordan skal omgivelserne håndtere det? Nogle tror ikke på Emma, nogle gør nar, og de, der vil hjælpe hende, har også deres mening.
Hun bad selv om det er en hård bog at læse, men den går tæt på et alvorligt emne, som er svært at tale om.
Karakteren Emma virker fuldstændig følelsesløs og bogen slutter åbent. Forfatteren fortæller også i et efterskrift, hvorfor den gør det.