- Tid
- 14:00 - 19:00
- Sted
- Torvet
- Bibliotek
- Kolding Bibliotek
- I samarbejde med
- Det Poetiske Apotek
- Adresse
-
Slotssøvejen 4
6000 Kolding
Danmark
Livet er en kompliceret størrelse, og i løbet af vores tid på jorden kommer vi til at opleve alskens onder og skavanker. Desværre er det ikke alt, der findes en pille mod. Men måske der findes et alternativ...?
Det Poetiske Apotek inviterer dig til at opleve poesiens lindrende effekt. Besøg Doktor Digt og hans ivrige assistent på Torvet d. 30. oktober mellem 14:00 og 19:00. Hos os kan du sætte dig ned, fortælle hvor det gør ondt (i sjælen, hjertet eller måske endda tennisalbuen), og baseret på, hvad du har allermest brug for, finder vi lige den rette kur til dig.
Uanset hvor du er i livet, og uanset om du har brug for Poesitemol eller Digtoprofen, så er vi sikre på, vi kan finde lige den rette recept til dig i form af din helt egen personlige samling af små digtbidder, der er lige til at sluge og finde lindring hos.
Vi glæder os til at poe-se dig!
Helsebringende hilsener,
Doktor Digt og Det Poetiske Apotek
Aktiviteten er gratis, og kræver ikke tilmelding.