- Tid
- 17:00 - 21:00
- Pris
- Normal billet: 129 DKKStuderende og unge under 30: 99 DKKLedsagerbillet uden mad: 0 DKKLedsagerbillet med mad: 99 DKK
- Sted
- Torvet
- Bibliotek
- Kolding Bibliotek
- Adresse
-
Slotssøvejen 4
6000 Kolding
Danmark
Har du appetit på bøger? Er du interesseret i hekse, historisk og nutidigt? Kom til en aften i bøgernes og fællesskabets tegn, hvor du kan høre et foredrag om hvordan ritualernes kraft bruges i livet som moderne heks. Der er også boganbefalinger og fællesspisning.
Program
17.00 Velkommen og fællessang
17.10 Foredrag ved MoseHeksen Katrine Zacho
18.00 Booktalk
18.20 Fællesspisning
19.00 Fællessang
19.10 Workshops
- Fælleslæsning
- Hekse-manifestation
- Lav dit eget tarotkort
Workshops
Som en del af arrangementet, kan du vælge dig på en workshop, når du køber billetten. Workshopsene tager udgangspunkt i dagens tema, hekse og urkræfter. Det er frivilligt om du melder dig på en workshop, det skal gøres når du køber billetten. Hvis du ikke kan vælge en workshop, er det fordi der er udsolgt.
- Fælleslæsning: Bibliotekaren læser en novelle højt, hvorefter der kan spørges, snakkes eller lyttes.
- Hekse-manifestation: Bliv guidet igennem en heksemeditation, hvor vi fokuserer på selvet og naturen
- Lav dit eget tarotkort: Lav dit eget tarotkort, alt efter hvad du har brug for
Fællesspisning
Maden er vegansk. Hvis du har allergener, vi skal tage hensyn til, så skriv det når du køber billet, dog senest 3 dage inden. Der vil blive serveret vand til maden, hvis du vil have andet er du velkommen til at købe det i hotellets café, med indgang fra bibliotekets caféområde.
Foredrag: Hvordan praktiserer hekse i det moderne samfund?
Vær med til et spændende foredrag ved MoseHeksen Katrine Zacho Bregner, hvor hun deler sin indsigt i, hvordan man kan opnå dyb og helende selvudvikling gennem ritualer og ceremonielle rum.
Oplev, hvordan man kan integrere tarot, de fire elementer (jord, vand, ild og luft) og astrologiske energier i ritualer. Du får et enestående indblik i, hvordan hekse kan arbejde med at åbne underbevidstheden, bearbejde frygt og styrke personlige evner, samtidig med at man kan lærer at omfavne sine svagheder.
Med en kombination af humor og autenticitet vil du blive guidet til at skabe dine egne rituelle rammer for en anerkendende og transformerende selvudviklingsrejse.
Du kan se mere om MoseHeksens ceremonier her: https://www.huldremoseheksen.dk/book-en-heks/
eller på Instagram: @moseheksen.
Appetit på bøger
Appetit på bøger er Koldingbibliotekernes nye arrangementsformat, der kombinerer litteratur og fællesspisning. Hver gang er der et tema for aftenen med indslag og boganbefalinger, som passer til. Bagefter kan du deltage i fællesspisningen og møde nye, læseglade mennesker.
Skal vi følges?
Kommer du alene til arrangementet, men vil gerne følges med nogen? Så står en af bibliotekarerne klar til at mødes med dig i Foyeren fra kl. 16.30 og følges med dig til arrangementet. Det kræver ikke tilmelding.