Foredrag & debat

Folkeuniversitetet: Tag en tænkepause: Hunde

Tid
18:45 - 20:30
Pris
Billet: 195 DKK
Sted
Kolding Bibliotek
Slotssøvejen 4,
6000 Kolding
Store sal
Fra skræmmende og glubskt rovdyr til trofast og blid sofamakker.

Enkeltforelæsning
Fra skræmmende og glubskt rovdyr til trofast og blid sofamakker. Hunden (eller ulven) har efterhånden mange ansigter, og rigtig mange af os har i dag en hund i hjemmet. 

Men er det kun fryd og gammen med et firebenet familiemedlem? En hunds tilstedeværelse kan have mange positive indvirkninger på nogle menneskers mentale helbred. Og vi kalder da også hunden for menneskets bedste ven. Men er mennesket også hundens bedste ven? 

Dette spørgsmål tager vi denne aften under kærlig behandling. Vi skal blandt andet se nærmere på, hvordan forholdet mellem menneske og hund har udviklet sig over tid, siden de første ulve flyttede ind hos fortidens mennesker. Hvad har fremavlen af forskellige hunderacer betydet for ulven i hunden, og hvordan varetager vi bedst hundenes interesser i dag?

Forelæsningen bygger på udgivelsen Hunde i den populære bogserie Tænkepauser fra Aarhus Universitetsforlag. 

Det er muligt at købe 'Tænkepauser – Hunde' hos Aarhus Universitetsforlag med en god rabat. Brug rabatkoden: FUA1397

Bogsalg foregår via forlaget, og er Folkeuniversitetet nødsaget til at aflyse forelæsningerne (for eksempel på grund af sygdom eller lignende), er det desværre ikke muligt at returnere bogen.

Program:

Torsdag 19/11/26 kl. 18.45 - kl. 20.30
Tag en tænkepause: Hunde
Karen Thodberg, seniorforsker i adfærdsbiologi, Aarhus Universitet