Lytteklubben Musik uden grænser

Få udvidet din musikalske horisont i rocklytteklubben Musik uden grænser
Dato
Tid
17:00 - 19:00
Sted
Lytterummet
Bibliotek
Kolding Bibliotek
Adresse

Slotssøvejen 4
6000 Kolding
Danmark

Spiller de ikke den musik du gerne vil høre i radioen? Har din streamingtjenestes algoritme ikke regnet din musiksmag ud endnu? Kan du ikke finde de rigtige koncerter nær dig?

At opspore og opstøve ny musik er efterhånden blevet en jungle, hvor alverdens algoritmer anbefaler dig lige præcis det, der får dig til at blive lidt længere på deres platform. Selvom computere, algoritmer og streamingtjenester har gjort det lettere på mange punkter, mangler der et menneskeligt perspektiv i det at lytte til musik. Fællesskabet om det at lytte til musik, anbefale hinanden kunstnere og debattere, hvorfor du elsker lige præcis den sang er ikke noget, vi finder mange steder mere.

Hver mandag mellem 17-19 fyldes lytterummet på Biblioteket med lyd fra alle verdenshjørner, når rocklytteklubben – Musik uden grænser, mødes for at være fælles om interessen for musik. Det er primært en rocklytteklub, men indimellem  bliver der også spillet jazz, klassisk musik og andet.

Deltagerne medbringer selv numre, som de gerne vil præsentere for de andre deltagere. Der lyttes, der snakkes, og nogle gange diskuteres der også.  Men musikken er altid centrum for disse aftener, og alle sange bliver lyttet til med den ypperste respekt og kærlighed til mediet. 

Lytteklubben – Musik uden grænser blev startet i oktober 2018 og har i april 2025 mødtes 227 gange, 227 gange med passion for musik, 227 gange, hvor medlemmernes musikalske grænser blev flyttet. I øjeblikket er vi 8-9 medlemmer i aldersgruppen 17-72. Meget givtigt, at forskellige generationer kan dele fælles interesser. 

Eksempler på musik, der bliver spillet i Musik uden grænser kan ses på bibliotekets hjemmeside  under:
https://koldingbib.dk/aktiviteter/lytteklubber/lytteklubben-musik-uden-graenser, hvor de ugentlige spillelister bliver offentliggjort. 

Per Husted Jørgensen, der er tovholder for klubben fortæller, at alle i lytteklubben har forskellig musiksmag, hvilket også hjælper til, at de alle udvider deres musikalske horisont. Hver uge vælger deltagerne i lytteklubben nogle numre, som de enten streamer eller spiller fra vinyl, CD, Blu-ray, DVD,  Youtube eller de andre muligheder, der er til stede. Numre, som de synes er gode og interessante og som de andre måske ikke har hørt før. Oftest musik, som man ikke hører i radioen.
Kontakt perhjoergensen@gmail.com, hvis du vil høre nærmere.

Hvis du vil høre mere om Lytteklubben Musik uden grænser, kan du rette henvendelse til Per Husted Jørgensenperhjoergensen@gmail.com