Litteratur

Højtlæsning og krea for voksne

Tid
17:00 - 18:15
Pris
Billet: 0 DKK
Sted
Kolding Bibliotek
Slotssøvejen 4,
6000 Kolding
Store Sal
Kom og lyt til en dejlig fortælling for voksne, mens du nørkler med et kreativt projekt

Som en del af Kulturelt Beredskabs-dagen den 21. oktober på Kolding Bibliotek, udvider vi denne gang konceptet Højtlæsning og krea. Læs mere om Kulturelt Beredskab her.

Denne gang kommer den helt ægte forfatter til dagens tekst nemlig på besøg og læser højt af sine værker.

Vi har inviteret Mette Reinhardt Jakobsen, som blandt andet har skrevet de to kortromaner ”Den dag Bitte blev bæredygtig” og ”Bitte prepper”.

Så glæd jer til at grine og reflektere over Bitte, som på mange måder er som folk er flest i forhold til klima og kriser.
 

Kreativt fællesskab

Bibliotekaren skaber en stemningsfuld oplevelse med denne højtlæsning for voksne. Mens du lytter, kan du bruge dine hænder til at nørkle med et kreativt projekt, som biblioteket stiller til rådighed.

Det vil være et simpelt projekt, som alle kan være med på, og du kan tage dit eget produkt med hjem bagefter. Kom og vær med i et fællesskab med andre kreative sjæle!

Du kan også tage dit eget strikke-, hækle-, tegne- eller broderiprojekt med, hvis du hellere vil arbejde med det.

Foretrækker du blot at lytte uden at være kreativ, er du naturligvis også velkommen.
 

Højtlæsning og krea

Til højtlæsning og krea kan du nyde at få læst højt og har mulighed for at være kreativ samtidig. Bibliotekaren udvælger en sjov, rørende eller spændende tekst, så du bliver præsenteret for ny litteratur. 

Du kan tage dit eget kreative projekt med eller hygge dig med de genbrugsmaterialer, bibliotekaren har fundet frem. Det kan for eksempel være at folde figurer ud af kasserede bøger, lave unikke bogmærker, klippe julepynt eller noget helt fjerde.

Forskning viser, at kreative projekter, såkaldt ”crafting”, har en positiv effekt på menneskelig trivsel og sundhed. Er du nysgerrig, kan du læse mere om det, for eksempel i Anne Kirketerps bog Craft-psykologi: sundhedsfremmende effekter ved håndarbejde og håndværk.